Lagermedarbejder til varemodtagelse på Region Hovedstadens centrale lager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Logistikindsatsen i Region Hovedstaden dækker over en række delelementer, som tilsammen skal danne fundamentet til en effektiv, sammenhængende logistik i Region Hovedstaden og i den forbindelse søger vi en lagermedarbejder til VM-teamet.

I varemodtagelsen sikrer vi en effektiv varemodtagelse heriblandt registrering af indkommet gods, indplacering af varer, opfyldning til plukpladserne og orden og ryddelighed på lageret.

Varemodtagelsen på Regionslageret hører under Enhed for Supply Chain og man skal kunne se sig selv arbejde indenfor vores hjørneflag: Mere for pengene, Servicekultur, Arbejdsglæde og Samhørighed. Ledelsen stiller klare mål og forventer, at vi arbejder sammen om at løse opgaverne.

Varemodtagelsen består af 12 medarbejdere og den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusiv betalt frokostpause. Mødetid for jobbet er kl. 7.30-15.00 (14.30 om fredagen). Vi arbejder med jobrotation indenfor teamet. I Brøndby er mødetiden kl. 6.30

Arbejdet i varemodtagelsen er primært i Apport WMS hvor man foretager registrering af varemodtagelse på PC eller håndscanner, indplacering af varer via håndscanner samt genopfyldning af varer til plukpladserne.

Varemodtagelsen er fordelt på 2 adresser (Glostrup og Brøndby), dit primære arbejdssted bliver Fabriksparken 22, 2600 Glostrup, men du kan i perioder blive udlånt til varemodtagelsen i Brøndby.

Du har truckkort og er erfaren truckfører. På Priorparken (Brøndby) arbejdes der på højlager med smalgangstruck så det er en fordel, at du har erfaring med disse.

På Regionslageret findes yderligere et pluk/pak team som der samarbejdes tæt med.

Lageret arbejder i 3 hold i pluk/pak teamet og det er derfor vigtigt at VM-teamet har sikret at de korrekte varer er på plads så de kan levere ordrerne til tiden.

Din profil
Du er nysgerrig på at lære nyt og sætter en ære i at udføre opgaverne effektivt og i rette kvalitet. Vi søger en medarbejder som tager ansvar for at opgaverne løses og i travle perioder kan finde det ekstra gear, der gør vi når i mål og vores kollegaer på hospitalet bliver tilfredse.

Derudover lægger vi vægt på at:

  • Du er positiv, smilende og udviser en engageret adfærd
  • Du er ansvarsbevidst, fleksibel og mødestabil
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du er god til at arbejde effektivt, nå de mål der sættes og samtidig kvalitetsbevidst
  • Du behersker dansk i tale og skrift, da vores vejledninger er på dansk
  • Du har erfaring med at arbejde med PDA/håndscanner samt på en PC
  • Det er et krav at du har gyldigt truckkort. Du bedes oplyse i din ansøgning hvilke typer truck du har erfaring med samt i hvilket omfang
Påske og jul er de tidspunkter, hvor der er allermest travlt og derfor skal man forvente overarbejde i disse perioder

Om os
Enhed for Supply Chain er en koncernfunktion, som understøtter logistik på tværs af Region Hovedstaden. Enheden er en del af CEJ (Center for ejendomme) logistik som også består af Enhed for Transport og Flådestyring samt Enhed for Hospitalslogistik.

Vores kunder er hospitaler og praksislæger i Region Hovedstaden.

Vi tilbyder
Hos os får du en spændende stilling med gode kolleger, der daglig gør en stor indsats for at sikre patientplejen på Regionens hospitaler. Du vil blive del af en afdeling som arbejder med at forbedre processerne samtidig med at målene nås.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Peter Hjorth på 20312347.

Ansøgningsprocedure
Ansøgning skal være os i hænde 15. februar 2024. Vi holder samtaler løbende, så søg hurtigst muligt.

Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme er et koncerncenter i Region Hovedstaden, som siden 1. januar 2017 har varetaget regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.

Sammen skaber, driver og optimerer vi de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samtidig med vi står for de relaterede ejendomsservices. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Vi er i fuld gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for Center for Ejendommes ca. 850 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, så vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne. I Center for Ejendomme skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.

Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?

Du kan læse mere om Center for Ejendomme her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Ejendomme, Lyskær , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974099

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet