Lærer til Lindehøjskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lindehøjskolen søger en lærer pr. 1. april 2024. 

Om skolen

Lindehøjskolen er en attraktiv skole, som er samlet på en matrikel. Lindehøjskolen er en ud af tre almen skoler i Herlev Kommune og har omkring 900 elever og 110 medarbejdere. Skolen er en 4-sporet skole. På Lindehøjskolen arbejder vi ud fra tanken om, at alle børn gør det rigtige, hvis de kan, og vi udvikler løbende tiltag, som skal understøtte vores visioner om børnenes læring, trivsel og dannelse. 

Vi har flere indsatser på skolen det kommende år – udvikling af Makerspace, arbejdet i professionelle læringsfællesskaber, arbejde med højtbegavede elever, skak på skemaet, samarbejde med Herlev Gymnasium med fokus på naturfag og sprog, særlige læse – og matematikindsatser og meget andet.

Skolen er delt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Vi har SFO´en på skolen og Klubben få minutters gang derfra. Pædagogerne er en del af elevernes hele skoledag og alle samarbejder om eleverne. 

Om stillingen

  • Vi søger en uddannet lærer med særlig interesse og kompetence primært indenfor matematik og naturfag – øvrige kompetencer vil også kunne komme i spil.
  • Du vil i udgangspunktet blive en del en del af et PLF-team på 5. årgang. Vi har to klasselærere i de fleste af vores klasser. Du får dermed muligheden for at få klasselærerfunktion i et tæt samarbejde med din kollega. 
  • Der vil være en udstrakt grad af samarbejde med kolleger, både lærere og pædagoger, vejledere og ledere.
  • Det forventes desuden, at der er et tæt samarbejde med forældrene om deres børn. 
  • I forbindelse med fagfordelingen for næste skoleår, vil du indgå på lige fod med alle andre lærere i forhold til fordelingen af undervisningen og øvrige opgaver.

Om dig

Du er læreruddannet, gerne med en god portion erfaring med arbejdet som lærer, men er du nyuddanet har det også vores interesse.

Du har stærke kompetencer i forhold til,

  • et anerkendende børnesyn og har gode relationskompetencer.
  • klasserumsledelse – du kan skabe et godt, trygt og inkluderende læringsmiljø.
  • at være med til at skabe et godt forældresamarbejde. 
  • at have et godt humør og vilje til samarbejde med både med lærere, pædagoger og andre faggrupper i dit team og på skolen generelt. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling og ansættelsen er fra 1. april 2024 eller snarest derefter.  Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes på skolerne i Herlev Kommune.

Har du nogle spørgsmål?

Vi håber, at du er blevet nysgerrig og vil kontakte os, hvis du har spørgsmål eller vil se skolen inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at skrive til skoleleder Karin Anker på karin.anker@herlev.dk eller telefon 2945 4283.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 26. februar 2024 - ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Kommune, Borgerdiget 105, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992734

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet