BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en af vores nye kollegaer?
Måske er du den kollega, som vi savner på vores afdeling.
Rigshospitalet søger en sekretær på 37 timer til klinikkens Audiologiske afsnit på Bispebjerg Hospital, der er én af landets førende Audiologiske afdelinger. Som sekretær på vores audiologiske voksenafsnit vil du blive en del af en stor afdeling med flere forskellige faggrupper.
Du vil ud over de mere almindelige sekretæropgaver få kendskab til høreapparater fra forskellige høreapparatproducenter, vores lagerstyring samt kommunikation med vores eksterne samarbejdspartnere. Stillingen er alsidig og giver derfor plads til udvikling og en bred viden om høreapparater samt brugen af disse, således du bliver i stand til at hjælpe vores patienter bedst muligt.
Arbejdsopgaverne består blandt andet af:
- Modtage patienter og registrere dem ankommet, samt besvare telefoner.
- Patientregistrering, visitation, oprettelse og booking af patienter i sundhedsplatformen.
- Håndtering af arbejdslister i sundhedsplatformen
- Bestilling af kørsler samt tolke
- Have medansvar for vores lager, modtage høreapparater og fylde på lager.
- Udgående korrespondance med eksterne samarbejdspartnere
- Som er uddannet lægesekretær/sekretær - eller anden relevant uddannelse
- Har erfaring/kendskab til den grundlæggende IT samt sundhedsplatformen
- Er velorganiseret og fleksibel
- Har gode samarbejdsevner
- Besidder evnen til at arbejde selvstændigt
- Kan holde overblikket i en travl hverdag
- Er initiativrig og har gå-på-mod
- Et spændende og alsidigt arbejde, hvor ikke to dage er ens.
- Grundig oplæring
- Medindflydelse og medansvar i den daglige opgaveløsning
- Et godt samarbejde på tværs af faggrupper
Ansøgningsfrist 8. august 2023 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250516&DepartmentId=17174&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873441