BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har brug for dig!
Vi leder efter en sekretærkollega, der har mod på faglige udfordringer og stor variation i hverdagen. Vi leder efter dig, der ligesom os motiveres af hver dag at være med til at sikre den patientoplevede kvalitet, hvor du kommer til at spille en aktiv rolle overfor patienter og deres familier og ligeledes overfor dine kolleger, både sekretærer og tværfaglige kolleger. Motiveres du af høj faglighed og godt humør, så har vi en ledig stilling klar til dig.
Vi ser, at du:
- Er uddannet lægesekretær
- Er vant til at arbejde i Sundhedsplatformen
- Har lyst til at indgå i et team og et samarbejde med flere faggrupper
- Har lyst til at arbejde i et til tider hektisk miljø
- Er god til at arbejde struktureret og selvstændigt samt bevare overblikket
- Har fokus på det gode samarbejde
- Kan tage medansvar også for andre opgaver end dine egne
- Har lyst til at arbejde i et godt arbejdsmiljø med plads til drøftelser og sparring og også plads til en god portion humor
- En afdeling i spændende udvikling og nye omgivelser
- Et godt og trygt arbejdsmiljø hvor vi støtter og hjælper hinanden
- Et team med fokus på sparring og faglig nysgerrighed
- En god introduktion til alle specialer
- En hverdag med run på, hvor timerne flyver afsted
- En sekretærgruppe med høj faglighed
- En hverdag med plads til smil og grin trods travlhed
Stillingen er i ambulatoriet, Klinik 2 og med fast weekendvagt hver 6. uge i Børne- og Ungemodtagelsen. Opgaverne er mange, spændende og varierede både i ambulatoriet og i Børne og Ungemodtagelsen.
Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde dig?
Ambulatoriet varetager specialer som astma og allergi, almene børnesygdomme (inkl. hjerte), mave- og tarmsygdomme, urinvejssygdomme og hormon- og vækstforstyrrelser.
I Børne- og Ungemodtagelsen modtages alle akut syge børn og unge i alderen 0-17 år. Afhængigt af hvordan barnet eller den unge har det, vurderes det, om barnet skal observeres for en kortere periode, komme igen næste dag eller indlægges. Vi har sekretærer både i dag- og aftenvagter.
Som sekretær i Afdelingen for Børn og Unge er du med til planlægning af patientforløb, både i forbindelse med de ambulante forløb, indlæggelser og det akutte. Der planlægges ift. operation og skanninger, ambulante besøg, blodprøver mm.
Som sekretærer er vi afdelingens smilende ansigt udadtil og vi vægter altid en god service og samarbejde med patienter og forældre også selvom det kræver lidt ekstra. Vi møder vores patienter/familier og personale professionelt og empatisk.
Vi kvalitetssikrer al patientrelateret registrering i afdelingen og har et højt fagligt niveau både ift. vores specialer og ift. at sikre og medvirke til gode patientforløb.
Du vil sammen med os opleve spændende og udfordrende arbejdsdage med en god og tryg atmosfære. Vi har i hele afdelingen et tæt tværfagligt samarbejde og formålet er, at vi hele tiden udvikler os og lærer sammen – vi har også et tæt samarbejde sekretærerne i mellem, på kryds og tværs af afsnit og klinikker.
Vi er 17 faste sekretærer i afdelingen. Vi er et engageret team med høj arbejdsmoral og stor respekt for hinanden. Vi hjælper gerne på kryds og tværs og har et godt kollegaskab. Vi vægter et godt arbejdsmiljø og også gerne sociale arrangementer.
I sommeren 2021 flyttede en stor del af Afdeling for Børn og Unge ind i Kvinde-Barn-Centret ved Nyt Hospital Herlev, hvorfor din arbejdsgang vil forekomme i nyistandsatte omgivelser.
Har ovenstående fanget din interesse?
Hvis du synes, at du er den rette kandidat til stillingen, så send hellere før end siden din ansøgning samt dit CV via linket.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.
Ansøgningsfristen er 27/11 2023
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet. Til gengæld er vi villige til at vente på den rette.
Ved spørgsmål eller hvis du har lyst til at kigge forbi, kan du kontakte ledende lægesekretær Charlotte Jensen på tlf. 38 68 90 05
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920280