BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev Hospital kalder på en frisk, engageret og uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, som ønsker at træde ind i en fast stilling på 37 timer hurtigst muligt eller pr. 01.03.2024.
Om stillingen Stillingen, der skal besættes, kører ad 2 spor:
- 3 dage om ugen (mandag til onsdag) varetager du opgaver for vores ambulatorier (Medicinsk Daghospital, Infektionsmedicinsk ambulatorium og Diagnostisk Enhed) på lige fod med dine kommende 2 sekretærkolleger i teamet.
- 2 dage om ugen (torsdag og fredag) vil du være tilknyttet den nyoprettede sekretærfunktion i Center for Fracture Liaison Service (FLS), hvor man arbejder målrettet med opsporing af mulige osteoporosepatienter. Du vil her indgå i tæt samarbejde med den koordinerende sygeplejerske og læge, der er tilknyttet funktionen. FLS er hjemmehørende i ambulatoriet for Hormon- og Stofskiftesygdomme, hvor du ligeledes vil blive en del af sekretærteamet på 8 sekretærer.
Vi har en travl hverdag, hvor man ikke altid kan vide, hvad dagen byder på, men her glæder 10 superengagerede, dygtige, imødekommende og meget forskellige kolleger sig til at tage imod dig og indvie dig i deres verden.
Medicinske ambulatorier har et godt tværfagligt samarbejde, der sikrer høj kvalitet i patientforløbet. Vores omgangstone er fri, vi har respekt for det enkelte individ, og rummelighed er en værdi, der sættes højt.
Vi arbejder i Sundhedsplatformen, hvorfor det er et krav, at du kender til og arbejder konstruktivt med Sundhedsplatformen, herudover er det en absolut fordel at kende til ambulant virksomhed.
Vi tilbyder:
- god oplæring og introduktion til afdeling, ambulatorier og arbejdsopgaver.
- mulighed for selv at kunne præge din egen hverdag i den nyoprettede funktion i FLS.
- skemalagt arbejde i rul, hvor du vil varetage alle administrative arbejdsopgaver, der relaterer sig til ambulatoriearbejde.
- er fagligt stolt
- er engageret
- er fleksibel og stabil
- er professionel i tilgangen til dit fag
- trives med at løse opgaver på et højt fagligt niveau
- er hjælpsom overfor kolleger og patienter
- er positiv og tænker løsningsorienteret
- har let til smil og bidrager til det gode arbejdsmiljø
Se mere om afdelingen her: https://intranet.regionh.dk/heh/organisation/Afdelinger/Medicinsk/Sider/default.aspx
Løn efter gældende overenskomst.
Har ovenstående vakt din interesse så send din ansøgning hurtigst muligt.
Vi har ansøgningsfrist allerede 24.01.2024 - samtaler vil blive afholdt løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, ønsker du noget belyst yderligere eller tænker du, at du gerne vil kigge forbi til et uformelt besøg, så er du altid velkommen til at kontakte:
Funktionsleder
Marian Culmsee
Medicinsk afdeling O
Telefonnr.: 5115-4691
marian.culmsee.01@regionh.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971277