Vi søger en laborant med erfaring indenfor UPLC/HPLC samt kendskab til metodeudvikling og validering af UPLC/HPLC-metoder til Region Hovedstadens Apotek, afdelingen Stabilitet og Analyseudvikling. Afdelingen udvikler og validerer analysemetoder til et bredt sortiment af Apotekets egenproducerede, registrerede lægemidler, varetager stabilitetsstudier og udarbejder registreringsdokumentation.
Du vil blive en vigtig del af en afdeling bestående af 12 kemikere, 4 laboranter og en afdelingsleder. Vi er en del af et aktivt produktionssite på omkring 300 medarbejdere, hvor vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i både produktionsafdelingerne, QC og QA.
Dine kvalifikationer
- Du er uddannet laborant
- Du har stor erfaring med UPLC/HPLC-analyser, herunder udvikling og validering af stabilitetsindikerende analysemetoder og god dokumentationspraksis i forhold til analysearbejdet
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med Waters Empower software
Vi forventer, at du sætter en høj standard for dit arbejde, både praktisk og dokumentationsmæssigt, samt at du er engageret og initiativrig, og formår at samarbejde med dine kolleger. Det er afgørende, at du kan arbejde struktureret og målrettet i forhold til aftalte deadlines.
Vi tilbyder
Du vil komme til at arbejde sammen med fagligt kompetente kolleger i et job med stort fagligt indhold og udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver. Afdelingen har en positiv omgangsform og et godt kollegaskab.
Vi har flexordning med en arbejdstid på 37 timer pr. uge, og er en arbejdsplads med god work-life balance. Apoteket er en røgfri arbejdsplads.
Stillingen er et barselsvikariat på 12 mdr., med start ca. 1. juni.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte laborant Caroline Weber, 44577872 eller analysekemiker Rie Romme Rasmussen, 44577738.
Du kan læse mere om Apoteket her
Ansøgningsfristen er torsdag d. 23. april 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 18 og 19.
Ansøgning og CV skal sendes online via linket her på siden.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/156352dc-2e17-4431-a923-f21d4192039d