Kvindeherberget Bocentret søger to socialfaglige kontaktpersoner

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger efter to nye, men erfarne, socialarbejdere til vores team.

Bocentret er et herbergstilbud til kvinder efter serviceloven § 110. Vi er fysisk beliggende på Sundholm og har 49 pladser.

Vores målgruppe er kvinder, typisk over 30 år, der er karakteriseret ved komplekse sociale problematikker, og hvor kvinden vurderes at have behov for en skærmet indsats.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende og recoveryorienteret tilgang med det formål, at der indenfor 3 måneder foreligger relevant afklaring således, at kvinden kommer videre til rette bolig tilbud med relevant støtte.

Om dine opgaver og kompetencer
Kan du se dig selv i nedenstående, så er du den, vi søger:

  • Du har en relevant socialfaglig uddannelse fx som socialpædagog eller socialrådgiver.
  • Du har interesse for arbejdet med hjemløse kvinder, og du har meget gerne både kendskab til og erfaring med arbejdet med socialt udsatte voksne, herunder rusmiddelbrug.
  • Du har en ukompliceret tilgang til tingene, der medfører, at du hellere vil løse opgaven end at sidde og tale om den.
  • Du mener, at faglig dokumentation er vigtig. Ikke kun fordi det står i en paragraf, men fordi det er Bocentrets måde at sikre systematisk overblik over indsatsen med den enkelte beboer.
  • Du er typen, der handler og dermed nogle gange fejler. En god arbejdsplads med en god leder er et sted, hvor vi tør fejle og har dialog derom, således vi kan lære af det.
  • Du mener, at arbejde på skæve tidspunkter ikke er en udfordring. I aften- og weekendvagter er du og en kollega ansvarlige for den samlede indsats på Bocentret.
Du skal også vide, at

  • som socialfaglig kontaktperson fungerer du som beboerens koordinator under opholdet på Bocentret. Det er derfor din opgave at samarbejde med beboerens sagsbehandlere, sundhedsvæsen og andre relevante samarbejdspartnere, da disse er vigtige i forhold til afklaringen og belysningen af kvindens ressourcer og udfordringer.
  • du skal dokumentere din daglige indsats samt løbende udarbejde skriftlig udviklingsplan herunder mål og delmål for kvindens ophold på Bocentret.
Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende arbejde, hvor dagene er travle og sjældent ligner hinanden. Vi vægter samarbejde i hverdagen højt. Vi mener, at aktiv deltagelse i drift og udvikling på personalemøder samt supervision er meget vigtig, og du får en tæt samarbejdsflade med erfarne kollegaer.

Du skal trives med mange bolde i luften, fx udføres der praktiske opgaver i forbindelse med indflytning og udflytning af og med beboere og i hverdagen på beboernes værelser.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi søger to kontaktpersoner med tiltrædelse snarest muligt eller den 1. oktober 2023.

Stillingerne er på 37 timer i gennemsnit pr. uge. Arbejdstiden er placeret på dag- og aftenvagter samt hver tredje weekend. Timerne er fordelt således, at du hver 3. uge arbejder 48 timer. Ugen efter er en kort arbejdsuge.

Stillingerne aflønnes efter gældende overenskomst.

Du skal være opmærksom på, at husdyr er tilladt på Bocentret.

Mere information
Ønsker du at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Bettina Bach på 2156 9851 på hverdage ml. kl. 9-12.

Søg via linket senest tirsdag den 22. august 2023
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV, uddannelsesbevis og andre relevante bilag.
Vær opmærksom på, at vi løbende screener ansøgerne pr. telefon og på baggrund deraf indkalder til 1. samtale.
Det er muligt, vi også indkalder til 2. samtale, således vi sikrer os, at matchet er rigtigt for både dig og Bocentret.
Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 29. august.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193669&DepartmentId=20806&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883888

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet