Koordinerende sygeplejerske til børne- og ungeambulatoriet på Herlev Gentofte Hospital

dato

Koordinerende sygeplejerske til Børn og Unge Ambulatoriet – Herlev Gentofte Hospital

Vil du være med til at skabe de bedste rammer for børn, unge og deres familie - og samtidig få en central rolle i et stærkt, tværfagligt fællesskab?

I ambulatoriet for Børn og Unge klinik 2 og 3 på Herlev Hospital får du mulighed for at bringe både dine organisatoriske evner og din kliniske sygeplejefaglighed i spil – i et miljø hvor trivsel, faglighed og læring går hånd i hånd.

Ambulatoriet for Børn og Unge omfatter to klinikker, der udreder og behandler patienter indenfor:

Klinik 2; Nefrologi, gastroenterologi, endokrinologi, astma og allergologi, almen pædiatri og kardiologi.

Klinik 3; Neurologiske patienter herunder MR-dagsindlæggelser og blodprøvetagning.

Hertil forskning og udvikling indenfor specialerne.

Om stillingen

Vi søger en engageret sygeplejerske med koordinatorfunktion til en fast stilling på 37 timer pr. uge med start 1. januar 2026.

Stillingen er delt ligeligt mellem kliniske sygeplejerske opgaver i ambulatoriet og koordinering og planlægning af den ambulante aktivitet.

Du bliver ansvarlig for, i samarbejde med oversygeplejersken, at sikre en effektiv ambulatoriedrift.

Det indebærer at lægge vagtplan for sygeplejerskerne, at planlægge sygeplejerske- og lægelister i samarbejde med afsnittets sekretærer. For at sikre at ambulatorietiderne anvendes optimalt, vil du også samarbejde tæt med lægernes vagtplanlæggere. Du får således en nøglefunktion i ambulatoriet.

Dine primære opgaver

  • Planlægge og koordinere den daglige aktivitet i ambulatoriet i tæt samarbejde med særligt oversygeplejersken, den afsnitsansvarlige overlæge og lægernes vagtplanlæggere
  • Medvirke til at sikre optimal udnyttelse af ressourcer og vagtplaner
  • Arbejde datadrevet med løbende justering og udvikling af planlægningsprocesser
  • Bidrage aktivt til at understøtte et velfungerende ambulatorie
  • Bidrage til at udvikle ambulatoriemodulet i Sundhedsplatformen
  • Vagtplanlægning i Optima for ambulatoriesygeplejerskerne
Vi søger en sygeplejerske med

  • Pædiatrisk erfaring og gerne med ambulant erfaring
  • Stærke evner indenfor koordinering og planlægning
  • Stærk bruger af SP
  • Erfaring med vagtplanlægning, og gerne kendskab til Optima
  • Et skarpt organisatorisk overblik som trives med at arbejde struktureret og selvstændigt
  • En positiv og fleksibel tilgang til en hverdag i udvikling
  • Gode samarbejdsevner, da man samarbejder bredt med flere faggrupper
  • Evne til at skabe tillidsfulde relationer til både børn, unge, familierBidrager positivt til et godt lærings- og arbejdsmiljø, understøtter udviklingstiltag og fungerer som rollemodel ved aktivt at gå foranMod på at lære leg som en sundhedsfaglig kompetence i sygeplejen til børn og unge.
For at sikre dig en god start, får du en struktureret og individuel introduktion, tilpasset din erfaring og funktion samt grundig oplæring inden dine weekendvagter i Børne- og Ungemodtagelsen.

Det kan vi tilbyde dig

Ambulatoriet består af ca. 20 dygtige og specialiserede sygeplejersker, der brænder for at skabe det bedste patientforløb i mødet med børn og unge.

Du bliver en central del af et engageret og erfarent pædiatrisk sygeplejersketeam, hvor sygeplejen er drevet ud fra Herlev Gentofte Hospitals værdigrundlag “Godt behandlet” – en stræben efter at både patienter, pårørende og medarbejdere skal mødes med respekt, omsorg og professionalisme.

Vi tilbyder et varieret arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at kombinere klinisk arbejde med koordinering af ambulatoriedriften. Du bliver en del af et trygt læringsmiljø med plads til udvikling, sparring og nysgerrighed for at sikre en smidig drift. Du vil møde et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på både trivsel og høj faglig kvalitet. Samtidig indgår du i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor du også får mulighed for at tage ansvar og være med til at præge driften af ambulatoriet.

Ansættelsesvilkår

Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne ca. kl. 7.30-15.00.

Som del af ”sammen om vagtarbejde” indgår du som basissygeplejerske i weekendvagt hver 6. uge i Børne- og Ungemodtagelsen (fredag–søndag, skiftevis dag- og aftenvagt).

Som en del af ansættelsesprocessen skal der indhentes en ren børneattest. Det er et krav for ansættelse, at denne er uden anmærkninger. Børneattesten indhentes med samtykke fra den ansøger, der tilbydes stillingen.

Interesseret

Hvis du har lyst til at blive en del af vores ambulatorium, så glæder vi os meget til at høre fra dig.

Du er meget velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Nina Hyltoft
60 86 67 78
✉️ nina.hyltoft.01@regionh.dk

Læs mere om afdelingen på Herlev Gentofte Hospitals hjemmeside eller følg os på Instagram: boernogungeamb

Praktiske oplysninger

  • Ansøgningsfrist: senest d. 23. november 2025
  • Samtaler: Afholdes løbende og senest d. 25. november 2025
  • Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst, inkl. principperne i Ny Løn


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/987dc546-e1f4-4759-ae3b-0d2b82a81067

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet