Vil du være med til at styrke fremtidens velfærd gennem kompetenceudvikling? SOSU H søger en konsulent, der brænder for udvikling og læring i praksis, og som vil være med til at sikre attraktive og relevante uddannelsesforløb for medarbejdere i den social- og sundhedsfaglige sektor.
Vær med til at udvikle et vigtigt velfærdsområde
Som konsulent i Kompetencecentret får du en central rolle i at styrke indsatsen for kompetenceudvikling i både hospitalsområdet og det kommunale regi. Du bliver ansvarlig for hele processen – fra dialog og behovsafdækning til kontraktindgåelse, koordinering og overdragelse til drift.
En vigtig del af jobbet er:
- Opsøgende virksomhedskontakt og samarbejde med Region Hovedstadens somatik og kommunerne i regionen, foruden private leverandører af velfærd
- Rådgivning, vejledning og salg af uddannelsesforløb, herunder AMU
- Opgave/projektledelse og koordinering af kompetenceudviklingsforløb
- Udarbejdelse og opfølgning på puljeansøgninger
- Udvikling af markedsføringsmateriale og bidrag til synlighed – også via sociale medier
- Sparring og idéudvikling med kolleger samt understøttelse af undervisernes planlægning
- Sikring af kvalitet og overholdelse af gældende lovgivning og uddannelsespolitik
Om dig
Vi søger dig, der:
- Har en sundhedsfaglig baggrund og kendskab til enten sygehus- eller det kommunale velfærds- og sundhedsområde område
- Har erfaring med kompetenceudvikling i velfærdssektoren og gerne undervisningserfaring
- Har erfaring med opsøgende virksomhedskontakt – du skal sælge kompetenceudviklingsforløb
- Har minimum fem års praksiserfaring fra sundheds- eller velfærdsområdet
- Har erfaring med opgave/projektledelse, puljeansøgninger og opsøgende salgsarbejde
- Er struktureret, udviklingsorienteret og god til at afslutte opgaver
- Trives i en udadvendt rolle og kan skabe relationer og netværk på tværs af organisationer
- Er initiativrig, kreativ og humoristisk – og bidrager positivt til fællesskabet
- Det er en fordel med kørekort og bil, og fleksibel tilgang til arbejdstid (aftener og enkelte weekender kan forekomme)
Vi tilbyder et meningsfuldt og udviklende job, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt og engageret team. Hos os får du en arbejdsplads i rivende udvikling med fokus på kvalitet, professionalisme og samarbejde.
Du bliver en del af et stærkt pædagogisk miljø med rig mulighed for sparring og videndeling, og du vil opleve stor variation i dine opgaver. Samtidig får du indflydelse på opgaveløsningen og mulighed for at præge udviklingen af fremtidens efteruddannelse – din indsats gør en forskel!
Løn- og ansættelsesvilkår
- Tiltrædelse den 1. marts 2026 eller snarest derefter
- Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause og vi har røgfri arbejdstid. Tjenestested er Herlev – med rejseaktivitet i Region Hovedstaden
- Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevante faglige organisationer
Ansøgningsfrist: 8. januar 2026.
Første samtale afholdes d. 13. januar og anden samtale (inkl. case) d. 20. januar.
Send din ansøgning med CV og eksamenspapirer elektronisk via linket i opslaget.
Du er velkommen til at kontakte Uddannelseschef Ulla Pilehøj på telefon 2115 9924 for yderligere oplysninger.
Om SOSU H’s Kompetencecenter
Kompetencecenteret tilbyder efter- og videreuddannelse inden for pleje, omsorg og det pædagogiske område. Vi prioriterer faglig udvikling højt og er med til at sætte dagsordenen for udviklingen af uddannelser og fag – altid med fokus på attraktive læringsmiljøer.
Læs mere om Kompetencenteret her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
SOSU H Herlev, Hørkær , 3., 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b57ce014-17c6-41a0-bbe2-f9318e11f9ec