KOM OG BESØG OS!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Team for Udvidet Behandling på afsnit for Intensiv Behandling, Herlev hospital, søger sygeplejersker

Her er en unik mulighed for at være med i et nyetableret team. Her kan du få lov til at præge sygeplejen og sætte dit aftryk.
Hos os får du mulighed for at arbejde med akut og kompleks sygepleje til få patienter indenfor blandede specialer.

Du får
• Et trygt læringsmiljø i et mindre, velfungerende arbejdsfællesskab
• Tid til at yde sygepleje til patienterne
• Ansvaret sammen med dine kollegaer for fire sengepladser
• Muligheden for at arbejde i et nyt lille team med et stærkt fællesskab og høj faglighed
• En mentor og et målrettet samt tilpasset oplæringssprogram (6-8 uger)
• Fokus på din udvikling med tilbud om videreuddannelse
• Trygge rammer og tæt samarbejde med intensivlæger
• Muligheder for at præge sygeplejen og dine arbejdsopgaver
• Undervisning i teoretiske og praktiske færdigheder samt simulationstræning
• Løbende samtaler under oplæringsforløbet med fokus på dine kompetencer og færdigheder
• Erfaring med sygepleje til den akutte og komplekse patient inden for mange specialer

Hvem er vi
Team for Udvidet Behandling har en alsidig og åbenhjertig sygeplejegruppe præget af energi, humor, tillid og et inkluderende fællesskab. Vi fokuserer på god trivsel for såvel patienter som personale, anerkendelse og tydelig ledelse.
Vi er et lille team bestående af ti sygeplejersker med broget erfaring lige fra årelang intensiv erfaring over kirurgisk og medicinsk erfaring til helt nyuddannede kolleger.
Fælles for os er vores lyst til at opstarte noget nyt og dyrke et trygt læringsmiljø for alle, for at skabe grobund for den bedste professionelle pleje af vores patienter.
Vi er videbegærlige og strukturerede, mens vi sammen med ledelsen får skabt rammerne for vores unikke team. Det gør vi i tæt samarbejde med vores dedikerede intensivlæger og -sygeplejersker fra de to nuværende intensive teams og med personalet på Opvågningen.

Vi bor i det nye akuthus på Herlev Hospital med store lyse lokaler, hvor vi i forlængelse af de to intensive teams. Fra 1. oktober 2023 har vi ansat de første sygeplejersker i vores nyetablerede team - Team for Udvidet Behandling.
Målet er at etablere et team bestående af fire senge med mulighed for en senere udvidelse. Vi har vores egen personalegruppe og ledes særskilt af oversygeplejerske Marianne Brysting og ledende overlæge Tina Waldau.

Hvad laver vi
I Team for Udvidet Behandling tilbydes observation, behandling og pleje af voksne patienter, med både medicinske og kirurgiske problemstillinger, hvor behandling ikke kan gennemføres på en almindelig sengeafdeling.
Plejen er en spændende blanding af den meget grundlæggende og højt specialiserede sygepleje. Her ligger patienten, der ikke længere er så dårlig at der er behov for høj intensiv behandling, men stadig har brug for tæt monitorering, pleje og behandling. Her er patienten, der har gennemgået stor abdominal kirurgi og skal stabiliseres et par døgn. Her finder du også patienten med cirkulatorisk eller respiratorisk krise eller patienten med præeklampsi, der skal behandles og monitoreres.

Hvem er du
Du er sygeplejerske med stor lyst til at arbejde i et mindre team med komplekse patienter og patienter med udvidet behov for monitorering, observation, pleje og behandling.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra intensiv, akutområdet, større sengeafsnit, opvågning, hjerteafdeling eller det mave-tarmkirurgiske speciale, men absolut ikke noget krav.

Vi søger sygeplejersker, der er:

• Nysgerrige, opsøgende og synes det er spændende at forene patientnær sygepleje i et komplekst miljø
• Aktive i forhold til at præge den faglige udvikling i teamet og opsøgende i forhold til at søge viden og inspiration
• Gode til at skabe relationer med respekt for den enkelte patient og dennes pårørende
• Parate til at indgå i det nye team og aktivt medvirke til at skabe et velfungerende arbejdsmiljø med høj psykologisk tryghed
• Klar på at arbejde i skiftende vagter.

Stillingerne er på 32-37 timer med blandede vagter. Stillingerne ønskes besat fra den 1. april 2024 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen. Herlev og Gentofte Hospitaler er pr. 1.8.2010 røgfrit, og personalet må ikke ryge i arbejdstiden på hospitalets matrikel.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marianne Brysting på tlf.: 3868 2560 eller e-mail: bodil.marianne.spangsager.brysting@regionh.dk

Du er også meget velkommen til at komme forbi til en uformel snak og se vores Team for Udvidet Behandling.

Du kan læse mere om afdelingen på: www.herlevhospital.dk eller følg os på Instagram: intensivbehandling_herlev.

Ansøgningsfristen er den 11. marts 2024. Vi afholder løbende samtaler.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.




Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990643

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet