Københavns Vestegns Politi: Nyt fra Herlev - onsdag den 24. juni

dato

Herlev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Spirituskørsel i Brønby
Tirsdag den 23. juni kl 02.56 stoppede en af vores patruljer en bil ved krydset Hovedvejen/Paul Bergsøes Vej i Brøndby, fordi føreren lige havde kørt over for rødt. Patruljen vurderede at der kunne være tale om spirituskørsel og føreren blev derfor testet med alkometer, hvilket viste en promille på 0,8. Samtidig kunne betjentene konstatere, at bilisten kørte uden kørekort, hvilket han også blev sigtet for. Han erkendte alle forholdene i øjeblikket.

 

Ønskede at urinere ved motorvejen 
Mandag den 22. juni kl 1505 blev vi kontaktet af en mand fra Gladsaxe. I i forbindelse med sygdom, ønskede han vejledning i, om han måtte holde ind i nødsporet på motorvejen, hvis han var nødsaget til at urinere. Manden blev vejledt om, at det kunne være farligt at holde ind på motorvejen og derfor ulovligt. Manden blev henvist til at tale med sin læge om sagen. 

 

23-årig mand blev sigtet for bl.a. narkokørsel i Ballerup

Tirsdag den 23, juni kl. 00.02 så en patrulje en motorcyklist, der kørte frem for rødt lys i krydset Ballerup Byvej og Ring 4. Patruljen bragte ham til standsning kort efter. Det viste sig, at den 23-årige var frakendt førerretten, så han blev sigtet for kørsel uden førerret. Han blev desuden efter en narkometer-test også sigtet for narkokørsel – og så blev han sigtet for at have kørt over for rødt lys.  

Sigtet for butikstyveri i Herlev
Mandag den 22. juni kl. 18.08 blev det anmeldt, at der havde været et butikstyveri fra en forretning på Herlev Hovedgade. En kvinde var set tage nogle varer, bl.a. hårprodukter, og forlade forretningen uden at betale. Ved politiets ankomst til forretningen blev den 35-årige kvinde sigtet for butikstyveri. Hun nægtede forholdet i øjeblikket. 

Færdselsuheld på Holbækmotorvejen ved Hedehusene
Mandag den 22.6 kl 07.57 blev vi kaldt til et færdselsuheld på Holbækmotorvejen ved Hedehusene. Der var pludselig opstået kø på motorvejen og en kvindelig bilist havde af ukendte årsager undveget køen frem for at bremse og have påkørt autoværnet, hvorved hendes bil var væltet om på taget. Kvinden fik en del skader, men var ikke i kritisk tilstand. Ifm færdselsuheld på politikredsens motorveje, er det en af Københavns Vestegns Politis prioriteter sammen med andre myndigheder at få trafikken i gang hurtigt igen, da lange køer på motorvejen påvirker mange mennesker. På baggrund af det arbejde kunne motorvejen genåbnes kl. 08.30

Tyveri fra byggeplads i Albertslund
Mandag den 22. juni kl 11.35 modtog vi anmeldelse fra en byggeplads på Læghegnet i Albertslund. Lederen af byggepladsen havde opdaget at tyve i løbet af weekenden var brudt ind i en container på byggepladsen og have stjålet værktøj. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra evt vidner. 

 

Færdselsuheld i Hedehusene

Mandag den 22. juni kl 08.35 blev vi kaldt til et færdselsuheld på Hovedgaden i Hedehusene. Her var en mandlig cyklist blev ramt af noget materiale ifm, at en lastbil have påkørt en viadukt ved jernbanen. Cyklisten var kommet samtidig med, at lastbilen havde passeret viadukten og noget på lastbilen – muligvis kranen – havde ramt viadukten på en måde, så materiale fra viadukten var røget ned og havde ramt cyklisten på hånden. Cyklisten blev tilset af en ambulance der kom til stedt, men var alene kommet til skade overfladisk. 

 

Mobilpolitistationen er i Høje Gladsaxe fredag
Fredag den 26. juni ruller en af lokalpolitiets mobile politistationer ind i Høje Gladsaxe. 
Betjentene vil gerne tale med dig om stort og småt i dit kvarter.
Find lokalbetjentene nær Lille Centret mellem kl. 9 og 13 eller til fods området.

Lokalpoliti og mobilpolitistation hver mandag i Høje Gladsaxe
Hver mandag hele sommeren er lokalpolitiet fast til stede i Høje Gladsaxe.
Først fra klokken 14 til 17, hvor den mobile politistation holder ved ’den runde’ og dernæst fra klokken 18 til 21 et andet sted i kvarteret.
Kom forbi, fortæl om dine oplevelser i området eller bare hils på dine lokalbetjente. 

Anmærkninger på straffeattesten til butikstyv i Albertslund
Mandag den 22. juni kl. 15.39 anmeldte en ansat i et supermarked på Stationsporten, at man tilbageholdt en mand mistænkt for tyveri i butikken. En patrulje kørte frem og optog politirapport, da det viste sig, at tilbageholdte – en 34-årig mand fra byen – havde stjålet en barbermaskine, vitaminpiller og en tærte til 853,95 kr. Butikken rejste ikke erstatningskrav, da man fik varerne retur. Mistænkte erkendte tyveriet, og der venter ham nu en bøde og anmærkning på straffeattesten.

Tre på 14 taget i butikstyvstyveri og kørt hjem til forældre i Albertslund 
Mandag den 22. juni kl. 20.40 tilkaldte et supermarked i Stationsporten politiet, fordi man stod med tre unge mistænkt for butikstyveri. En patrulje kørte frem, hvor der var tale om tre drenge på 14 år, som var taget i at stjæle Snickers for 23,90 kr. og danskvand for 24,95 kroner. Da drengene er mindreårige og dermed under den kriminelle lavalder blev de med hjælp fra endnu en patruljevogn kørt hjem til deres forældre, som blev sat ind i sagen. 

Måltidskasser anmeldt stjålet i Ballerup
Mandag den 22. juni kl. 12.29 anmeldte en beboer på Salbyvej tyveri af to kasser med madvarer, som ifølge leverandøren var leveret i indkørslen. 




Kilde: Københavns Vestegns Politi