Københavns Vestegns Politi: Nyt fra Herlev - onsdag den 15. juli

dato

Herlev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Politiet søger oplysninger efter indbrud i Ballerup 

Tirsdag aften den 14. juli anmeldte en villaejer på Skovvej et indbrud, der var sket samme dag ca. mellem kl. 13.45 og 18.30. En patrulje undersøgte stedet, hvor det viste sig, at der var skaffet adgang til huset via et opbrudt vindue. Huset var gennemrodet, evt. opgørelse over det stjålne tilgår politiet senere. 
Københavns Vestegns Politi hører gerne fra vidner, som har set mistænkelige personer eller køretøjer i gerningstidsrummet i området – ring på telefon 4386 1448.

Råd: Undgå indbrud
Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at være opmærksomme på indbrud:
Lav ferieaftaler med naboen og skab liv i fraværet: Tøm post, fyld skraldespand, slå græs for hinanden
Vær varsom med åbne døre og vinduer om sommeren
Ryd ikke op før ferie, lad huset se beboet ud
Hold øje i dit område – også om natten. Er noget unormalt – f.eks. personer eller biler, der ikke plejer at færdes der? Ser alt normalt ud hos naboen?
Ring hurtigt til politiet, hvis du ser noget mistænkeligt. Ring 1-1-2, hvis det er akut, ellers 114
Arbejder du om natten – f.eks. med avisomdeling, renovation, som tankpasser eller lignende – så vær opmærksom på mistænkelige personer og biler i dit område
Lad ikke værdier ligge frit fremme – gem dem af vejen
Sådan beskytter du dig mod indbrud: www.dkr.dk 

Vær opmærksom på indbrud
1. Gør det besværligt – husets skal (låse, døre, vinduer skal kunne modstå indbrudsforsøg i 3 min.
2. Gør det risikofyldt – aftal nabohjælp! Det tyven frygter mest er mennesker, der er opmærksomme
3. Brug din sunde fornuft – ryd op og fjern f.eks. iPad fra vinduet og rod i haven med børnenes legetøj.
1. Gør det besværligt
Brug tænd/sluk lys udendørs, tyven kan ikke lide at skabe opmærksomhed
Lim glaslister fast og skru rammen fast med stålskruer.
Sæt ekstra beslag på udsatte vinduer, hvor tyven kan have arbejdsro.
 
2. Gør det risikofyldt
Aftal at passe på hinandens boliger i ferierne – brug www.nabohjælp.dk (feriekalender)
Aftal at I er opmærksomme i hverdagen og reagere hvis i ser noget der stikker ud – brug www.nabohjælp.dk (advarsler).
Hold hækken lav til vejen, så tyven ikke har arbejdsro

 

Bilist kørte bil påvirket af stoffer i Glostrup

Mandag den 13. juli kl. 01.37 standsede en politipatrulje en personbil på Tavleholmsvej til rutinemæssig kontrol af fører og køretøj. I dette tilfælde skulle det vise sig, at en narkometertest gav udslag på hash, hvorfor føreren, en 20-årig mand fra Brøndby, blev anholdt og kørt til blodprøve på politigården.

 

Varebil tømt for værktøj i Brøndby

I tiden fra mandag den 13. juli kl. 00.30 til tirsdag den 14. juli kl. 05.30 opbrød tyve en skydedør til en varebil på Rytterdammen og stjal hånd- og elværktøj fra kabinen. Københavns Vestegns Politi opfordrer til, at man gør det det svært som muligt for tyve – følg fx disse råd til at undgå tyveri fra firmabiler og håndværkervogne:
1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
2.  Gør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage
3.  Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted
4.  Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos
5.  Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det

 

Forsøg på villaindbrud i Søborg

I tiden fra søndag den 12. juli kl. 18 til mandag den 13. juli kl. 08 forsøgte tyve at opbryde et kældervindue til en villa i Klintemarken. Tyvene kom ikke ind – men Københavns Vestegns Politi hører gerne, hvis nogen har bemærket mistænkelige personer eller køretøjer i området i gerningstidsrummet. 

 

Værktøj stjålet fra håndværkervogn i Søborg

Hen over weekenden – fra fredag den 10. juli kl. 16 til mandag den 13. juli kl. 07.20 – holdt en varebil på Skolesvinget, hvor tyve knuste en siderude og tømte kabinen for diverse værktøj og måleudstyr.
Københavns Vestegns Politi opfordrer til, at man gør det det svært som muligt for tyve – følg fx disse råd til at undgå tyveri fra firmabiler og håndværkervogne:
1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
2.  Gør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage
3.  Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted
4.  Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos
5.  Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det.

 

Forsøg på indbrud i Ballerup

Onsdag den 15. juli kl 02:34 modtog vi anmeldelse om, at to personer havde forsøgt at bryde ind i et hus på Birkemosevej i Ballerup. Ejeren var vågnet op og havde set de to personer, der var på vej op på 1. sal. Da de mistænkte så ejeren, løb de fra stedet. Ejeren så dem kun kort og beskriver de to som almindelig af bygning og den ene var iført en rød jakke. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra vidner i denne forbindelse. Efter episoden kunne ejeren konstatere at intet var stjålet fra huset.

 

Butikstyveri i Gladsaxe

Den 14. juli kl 17:18 modtog vi anmeldelse om at en 21-årig mand havde forsøgt at stjæle to flasker rødvin i et supermarked på Gladsaxe Møllevej. Den unge mand erkendte forholdet i øjeblikket.

 

Narkokørsel i Taastrup

Tirsdag den 14. juli kl 17:20 blev en af vores patruljer opmærksomme på en billist på Holbækmotorvejen ved Taastrup. Bilen blev bragt til standsning, og betjentene vurderede, at den 20-årige fører var påvirket af narko, og derfor blev han testet med narkometer. Testen gav udslag for kokain. Betjentene fandt også 0,20 gram kokain hos den unge mand, som også blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele og uden at medbringe sit kørekort. 

 

Anholdt for at køre bil påvirket af hash i Herlev 

Tirsdag den 14. juli kl. 00.25 standsede en politipatrulje en bil til kontrol på Hækmosen, og det viste sig, at den 26-årige mandlige fører af bilen ikke havde fået generhvervet førerretten efter at være frakendt den, og at en narkometertest af ham gav udslag på cannabis. Han blev anholdt til blodprøve og sigtet for at køre uden førerret og narkopåvirket – han nægtede begge dele.

Påkørte parkeret bil i Taastrup og måtte med på politistationen

Mandag den 13. juli kl. 23.32 indgik anmeldelse om et færdselsuheld på Taastrup Hovedgade. En politipatrulje kørte til stedet, hvor det viste sig, at en 49-årig kvindelig bilist havde påkørt en parkeret bil. En alkometertest afslørede, at hun havde drukket spiritus, hvorfor hun blev anholdt til blodprøve og kørt til politigården.

Kilde: Københavns Vestegns Politi