Klinisk vejleder (eller sygeplejerske med ønske om at blive klinisk vejleder) til Infektionssygdomme, sengeafsnit 1 på Herlev Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at uddanne fremtidens sygeplejersker? Så er du måske vores nye kollega!

Om Infektionssygdomme, sengeafsnit 1 Infektionssygdomme, Sengeafsnit 1 (Herlev-matriklen) er en del af Afdeling for Medicinske Sygdomme. Afdelingen varetager over 100.000 ambulante og akutte patientforløb årligt indenfor specialerne infektionssygdomme, lungesygdomme, hormon- og stofskiftesygdomme samt ældresygdomme, med sengeafsnit og ambulatorier på både Herlev- og Gentofte-matriklerne.

På Infektionssygdomme, Sengeafsnit 1, udreder og behandler vi tilstande som sepsis, pneumoni, erysipelas, meningitis/CNS-infektioner, og er specialiserede i at varetage behandling af spondolydiskitis og tropesygdomme.

Du træder ind på et sengeafsnit med høj faglighed og en velfungerende personalegruppe.
Vi prioriterer uddannelse højt, både i forhold til studerende og elever, og også i forhold til kompetenceudvikling i afsnittets fastansatte personalegruppe. Og det er her du kommer ind i billedet!

Om stillingen Vi gør os umage med at uddanne vores kommende sygeplejekolleger, og det betyder også at vejledningsopgaven er en helt central del af hverdagen. Du indgår i vagtlaget sammen med dine kolleger, og samtidig afsætter du, i samarbejde med oversygeplejersken, tid til dine vigtige opgaver som klinisk vejleder. Andre tætte samarbejdspartnere i afsnittet er den kliniske sygeplejespecialist, afdelingens kliniske underviser, tværfaglige samarbejdspartnere og resten af personalegruppen.

Af konkrete arbejdsopgaver er blandt andet:

  • At have overblik over afsnittets studerende (vi modtager studerende fra 1.-2. samt 4.-7. semester).
  • At understøtte kompetenceudvikling indenfor klinisk beslutningstagen.
  • Introducere nye elever og studerende til afsnittet.
  • Udarbejdelse af elever og studerendes fremmødeplaner.
Vi tilbyder
  • En social og udadvendt arbejdsgruppe i alle køn og aldre.
  • Et tæt kollegialt sammenhold, hvor vi griner sammen, løfter i flok og afholder sociale arrangementer i løbet af året.
  • Faglig udvikling – daglig afholdelse af “15 faglige minutter”, hvor relevant evidensbaseret viden og refleksioner inddrages i form af undervisning eller patient cases.
  • Fast læge-og sygeplejeundervisning to gange om måneden.
  • Årlig temadag med fokus på sygeplejen til den infektionsmedicinske patient.
  • En engageret, synlig og aktiv lægegruppe, som vægter det tværfaglige arbejdet højt.
  • Fyraftensundervisning.
De første 8 uger efter ansættelsesstart er du under oplæring og udenfor normeringen. I perioden er du desuden tilknyttet en af afsnittets to erfarne mentorsygeplejersker.

Du kommer til at følge et skemalagt introduktionsprogram, og vi forventer at introduktions- og oplæringsperioden til afsnittet er på ca. 6 mdr. ved mentorsygeplejerske og klinisk sygeplejespecialist med opfølgende samtaler efter 8 uger, 3 måneder og 6 måneder.

Om dig Du er den rette kandidat, hvis du:

  • Er uddannet klinisk vejleder, eller ønsker at blive det. Er du ikke uddannet endnu, tilbyder vi dig uddannelsen indenfor det første år, såfremt du har minimum to års anciennitet som uddannet sygeplejerske.
  • Naturligt falder ind i rollen som en kompetent, rolig og tilgængelig kollega.
  • Ligesom dine kommende kolleger, anser studerende som en vigtig og værdsat del af personalegruppen.
Du har desuden evne og lyst til at danne relationer med mange forskellige patienter og kolleger. Du er god til at samarbejde og har øje for hvordan vi supplerer hinanden som personalegruppe.

Praktiske oplysninger Stillingen er på 37 timer om ugen. Der planlægges blandede vagter samt weekendvagt hver 3.uge. i 8 timers vagter.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du komme forbi til en kop kaffe, så kontakt oversygeplejerske Fie Bilevits Pedersen på 38 68 98 92/ fie.bilevits.pedersen.01@regionh.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974997

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet