Har du lyst til at være klinisk underviser for en stor gruppe kliniske vejledere og sygeplejersker, der sætter faglighed og arbejdsglæde højt? Så har vi et godt job til dig!
Vi søger en sygeplejerske med interesse og erfaring for det prægraduate område, som kan varetage den overordnede og koordinerende opgave som klinisk underviser i relation til de sygeplejestuderende og sosu assistent elever.
Du bliver en del af én samlet afdeling på tværs af Herlev og Gentofte Hospital. Du starter på Herlev matriklen, men på sigt skal du varetage opgaven på begge matrikler, denne proces planlægges i tæt samarbejde med din erfarne kliniske underviser kollega på Gentofte.
Om stillingen
Vi har primært studerende og sosu assistent elever i vores sengebærende enheder – herunder opvågningsafsnit og intensivt afsnit. Da vi ofte har flere studerende end sengepladser, arbejder vi kreativt med læringsforløb på tværs af afsnit, herunder også operationsafsnit.
Stillingen indebærer derfor både:
- Koordinering og planlægning af uddannelsesforløb
- Tæt samarbejde med klinisk vejleder
- Ledelsesmæssige opgaver i forhold til fordeling og organisering på tværs.
- Fokus på læring i patientforløb
Din nærmeste leder bliver den relevante oversygeplejerske, afhængigt af dine primære kompetencer.
Du vil desuden arbejde tæt sammen med din kliniske underviser kollega på Gentofte og Chefsygeplejerskerne for begge matrikler om den overordnede koordinering og fordeling.
Du og chefsygeplejersken på Herlev matriklen har månedlige møder om det interne samarbejde i afdelingen og de studerendes forløb på afdelingen.
Vi kan tilbyde dig:
- Tæt sparring og samarbejde med chefsygeplejersken og oversygeplejerskegruppen.
- En afdeling med fokus på faglighed, trivsel og den bedste behandling af patienten – samtidig med et trygt og udviklende læringsmiljø for studerende.
- Engagerede kollegaer med ambitioner om at skabe den bedste arbejdsplads på Herlev.
- Gode muligheder for faglig udvikling med fokus på læring, dokumentation og kvalitetsudvikling af patientforløb.
- Et stærkt samarbejde med afdelingens ledergruppe, kliniske sygeplejespecialister, kliniske vejledere og en masse engagerede sygeplejersker og studerende.
- Samarbejde med de øvrige kliniske undervisere på Hospitalsniveau.
- Du er uddannet på kandidat eller masterniveau, eller er indstillet på at erhverve denne, inden for en 4-årig periode.
- Du har klinisk erfaring som sygeplejerske – gerne fra en tilsvarende afdeling.
- Du er overordnet ansvarlig for sygeplejestuderende og sosu assistent elever i afdelingen, du koordinerer, planlægger og gennemfører undervisningsopgaver samt fordeler studerende og elever i hele afdelingen.
- Du bidrager aktivt og konstruktivt til udviklings- og forandringsprocesser inden for det pædagogiske område.
- Du kan facilitere et positivt og involverende læringsmiljø.
- Du arbejder selvstændigt og indgår naturligt i samarbejde med andre, herunder delegerer opgaver, ligesom vidensdeling er en naturlig del af din hverdag.
- Som person er du rolig og har en positiv, anerkendende og reflekterende tilgang.
Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev og Gentofte Hospital, er en af Region Hovedstadens største afdelinger med ca. 600 ansatte.
Afdelingen er siden 1. oktober 2025 fysisk på to matrikler med en cheflæge og 2 chefsygeplejersker.
Vi har et velfungerende tværgående forskningsafsnit.
På Herlev matriklen er afdelingen delt op i følgende afsnit: 2 Operationsafsnit OP1 og OP4 samt OP2 som er et Dagkirurgisk Afsnit. Herudover 2 Intensive Afsnit ITA1 og ITA2 hvor ITA2 er et specialiseret team for udvidet behandling (TUB), 2 Opvågningsafsnit OPV 1 og OPV 2.
På Gentofte matriklen har vi en stor elektiv operationsgang med tilhørende Modtage- og Opvågningsafsnit. Derudover har vi vores Tværfaglige Smertecenter og Sterilforsyning.
Vi er en afdeling, der værdsætter det gode arbejdsmiljø og har en positiv og åben tilgang til arbejdet, hvor vi vægter et højt informationsniveau og høj faglighed. I det daglige har vi fokus på et godt udviklings- og læringsmiljø, herunder vægtes vores mentale sundhed og trivsel højt. Vi prioriterer den gode tone og udviser respekt overfor hinanden i både tale og handling.
Vi er sammen om et fælles værdisæt i afdelingen, hvor de bærende værdier er faglighed, tydelighed og forbedring. Vi er en fælles afdeling med mange aktører, som alle arbejder sammen om patienterne med fokus på at yde den bedste behandling til patienter og pårørende og sikre gode overgange og sammenhæng i patientens forløb.
https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-bedoevelse-operation-og-intensiv-behandling/om-afdelingen/Sider/default.aspx
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse den 1. juli 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Praktiske oplysninger:
Har ovenstående vakt din interesse – eller ønsker du at få mere at vide om afsnittet – er du velkommen til at kontakte:
Chefsygeplejerske Heidi Brønnum-Jacobsen på telefon 3868 2254 eller Klinisk udviklingssygeplejerske Lene Agger på telefon 3867 7376.
Du kan hos begge rekvirere funktionsbeskrivelsen.
Ansøgningsfrist: søndag den 17. maj 2026.
Ansættelsessamtaler: uge 21 og 22
Vi glæder os til at høre fra dig.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/779e2f22-3fd1-4fe8-96d9-48f8e33c8f6d