Har du en solid og bred klinisk erfaring fra operationsområdet og brænder du for at facilitere faglig udvikling og initiere evidensbaseret praksis?
Vi har et ønske om at sætte mere fokus på faglig udvikling herunder ny praksis, kompetenceudvikling og læringsmetoder for både vores nyansatte og erfarne operationspersonale. Denne stilling målrettes specifikke kompetenceudviklende opgaver indenfor det akutte område. I den første tid bliver du tilknyttet det mave-tarm kirurgiske speciale, men med tiden har vi et ønske om at du kommer til at se ind i afdelingens akutte specialer.
På vores akutte operationsgang OP4 i det nye akuthus på Herlev hospital har vi flere forskellige specialer. Vi ønsker at se den enkelte operationssygeplejerske i det enkelte speciale og som en del af et større operationsfællesskab, da vi har et ønske om kontinuerlig udvikling og vedligeholdelse af den enkeltes kompetencer. Der er brug for et tættere samarbejde på tværs af specialerne og vi har en vision om, at der i vores afdeling er et stærkt operationsfagligt miljø, hvilket vi tænker vil blive en af dine opgaver i stillingen som klinisk sygeplejespecialist.
Du får et tæt samarbejde med vores øvrige kliniske sygeplejespecialister i afdelingen og I vil i samarbejde med vores oversygeplejersker, kontinuerligt have fokus på gode uddannelsesforløb og stærke læringsmiljøer.
Stillingen vi kan tilbyde:
Vi tilbyder en nyoprettet stilling, hvor du får en central rolle i udviklings- og uddannelsesforløb for afdelingens operationssygeplejersker med akutfunktion. Her er fokus på ”sammen om operationssygeplejen”.
Stillingen indeholder mange pædagogiske opgaver, bl.a.:
- Undervisning og facilitering af faglige drøftelser og refleksion hos operationssygeplejersker med fokus på evidensbaseret praksis.
- Initiering af evidensbaseret praksis.
- Klinisk kompetencevurdering, med ønsket om at sikre en ensartet høj kvalitet i uddannelse og oplæring på tværs af operationsspecialerne.
Dine ansvarsområder inkluderer:
- Initiere og facilitere kompetenceudvikling med udgangspunkt i de nationale kompetencekort 1-8 og A, B, C, D samt via casebaserede drøftelser og Journal Club.
- Sikre et højt fagligt niveau og et trygt læringsmiljø for vores operationspersonale.
- Medvirke til at evidens anvendes reflekteret og begrundet i klinisk beslutningstagen.
- I samarbejde med tværfaglige kolleger planlægger du f.eks. simulationsundervisning af nyansatte og erfarne.
- Løbende udvikling og på sigt forskning til gavn for det gode patientforløb og operationssygeplejen.
- Fungere som faglig sparringspartner for både ledelsen, funktionsansvarlige og kliniske ressourcepersoner.
- Rollemodel for kollegaer.
- Summer Meri Christensen, klinisk sygeplejespecialist
- Katrine Noer, klinisk sygeplejespecialist, robotområdet
- Kim Søeborg Reynolds, oversygeplejerske for operationssygeplejersker i specialerne mave-tarm og kvindesygdomme og fødsler
- Gitte Dalgaard Sejer, oversygeplejerske for operationssygeplejersker i led og knoglekirurgi.
- Morten Vester Andersen, overlæge i anæstesi med funktionsansvar for mave-tarm
- Funktionsansvarlige operationssygeplejersker Anni Kramer (mave-tarm), Merete Simonsen (kvindesygdomme og fødsler) og Tina Schneider (led- og knoglekirurgi)
Du har en solid erfaring inden for den akutte operationssygepleje, har erhvervet akademiske kompetencer og brænder for at videreformidle din viden i en uddannelsesmæssig kontekst. Du er ansvarsbevidst, struktureret og formår at prioritere i en travl hverdag.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har indgående kendskab til alle kompetencekort (1–8 for de nye og A–D for de erfarne).
- Er videreuddannet på kandidat- eller masterniveau.
- Kan foretage systematiske litteratursøgninger samt kritisk vurdere evidensbaseret forsknings relevans inden for fagområde.
- Har gode kommunikative formidlingsevner – både mundtligt og skriftligt.
- Har pædagogiske kompetencer og erfaring i formidling og oplæring af nye kolleger.
- Har erfaring med faglig sparring og videndeling med erfarne kolleger med fokus på evidensbaseret og opdateret viden i oplæring af nye kolleger.
- Arbejder struktureret og har godt overblik.
- Er god til at skabe relationer og trives i en mentorrolle.
- Er fleksibel og loyal i samarbejdsrelationer.
- En teamplayer der kan udfordre vaner og vil være med på rejsen i udvikling af operationssygeplejens generelt og på det akutte felt.
- Bidrager aktivt til tværfagligt samarbejde i forhold til udviklings- og forskningsopgaver.
- Har gode IT-kundskaber.
Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev Hospital, er en af Region Hovedstadens største afdelinger med ca. 600 ansatte.
Afdelingen er siden 1. oktober 2025 fysisk beliggende på to matrikler med 1 cheflæge og 2 chefsygeplejersker.
Vi har et velfungerende tværgående forskningsafsnit.
På Herlev matriklen er afdelingen delt op i følgende afsnit: 2 Operationsafsnit OP1 og OP4 samt OP2 som er et Dagkirurgisk Afsnit. Herudover 2 Intensive Afsnit ITA1 og ITA2 hvor ITA2 er et specialiseret team for udvidet behandling (TUB), 2 Opvågningsafsnit OPV 1 og OPV 2.
På Gentofte matriklen har vi en stor elektiv operationsgang med tilhørende Modtage- og Opvågningsafsnit. Derudover har vi vores tværfaglige smerteenhed og Sterilforsyning.
Vi er en afdeling, der værdsætter det gode arbejdsmiljø og har en positiv og åben tilgang til arbejdet, hvor vi vægter et højt informationsniveau og høj faglighed. I det daglige har vi fokus på et godt udviklings- og læringsmiljø, herunder vægtes vores mentale sundhed og trivsel højt. Vi prioriterer den gode tone og udviser respekt overfor hinanden i både tale og handling.
Vi er sammen om et fælles værdisæt i afdelingen, hvor de bærende værdier er faglighed, tydelighed og forbedring. Vi er en fælles afdeling med mange aktører, som alle arbejder sammen om patienterne med fokus på at yde den bedste behandling til patienter og pårørende samt sikre gode overgange og sammenhæng i patientens forløb.
https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-bedoevelse-operation-og-intensiv-behandling/om-afdelingen/Sider/default.aspx
Løn- og ansættelsesvilkår
Fast stilling på 37 timer til besættelse 1. april 2026 eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt weekend- og vagtfri, men i nedlukningsperioder deltager du 100% i klinikken – så alle kan afvikle ferie. Løn efter overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Stillingen refererer til oversygeplejersken.
Har du lyst til at høre nærmere om stillingen eller rekvirere stillingsbeskrivelse, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Kim Reynolds på tlf.nr.: 38 68 18 30 eller Klinisk sygeplejespecialist Summer Meri Christensen på tlf.nr.: 38 68 26 37.
I øvrigt kan du besøge os på vores hjemmeside og de sociale medier:
https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/robotkirurgi/Sider/default.aspx
LinkedIn: https://dk.linkedin.com/company/an%C3%A6stesiologisk-afdeling-herlev-hospital
Søg online og send din ansøgning og CV senest onsdag den 18. februar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 9. Vi glæder os til at høre fra dig.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/45056c7c-fe5e-4a4f-929b-9bb537c7061a