BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søger du en stilling som klinisk sygeplejespecialist med ledelsesopgaver i en tværfaglig gruppe? Ønsker du at være en del af en afdeling, der vægter faglighed og arbejdsglæde højt? Så skal du absolut søge denne stilling! Vi søger en klinisk sygeplejespecialist på 37 timer, der brænder for at styrke og udvikle den faglige kvalitet i pleje og behandling, samt arbejde for at vi til enhver tid inddrager patienterne og deres perspektiv. Vi arbejder målrettet med tilgangen “interprofessionel læring og samarbejde”, hvor vi lærer med, af og om hinanden i et trygt læringsmiljø, og hvor vi er et tværfagligt team, der inddrager patienter og pårørende i deres forløb hos os.”
Vi ønsker desuden, at vores sygepleje tager udgangspunkt i evidensbaseret praksis, at medarbejderkompetencerne matcher arbejdsopgaverne, og at vores patienter oplever, at de har et godt og veltilrettelagt forløb. En af dine centrale opgaver bliver f.eks. at arbejde med indberettede UTH'ere i gynækologien samt læring og formidling i tilknytning til dette. Du vil arbejde tæt sammen med vores Vicechefjordemoder, der varetager funktionen for det obstetriske område.
Ledelsesopgaver i et tværfagligt miljø
I tilknytning til vores sengeafsnit ligger vores afsnit for Graviditet og Tab. Afsnittet er tværgående med tilknytning til både Kvindesygdomme og Fødegang. Derfor skal du lede afsnittet, som repræsentant fra kvindesygdomme, i samarbejde med en Vicechefjordemoder fra fødegangen og en afsnitsansvarlig Overlæge. Afsnittet varetager pleje og behandling af patienter, der har lidt et graviditetstab helt op til termin. Derfor bemandes afsnittet af både sygeplejersker og jordemødre fra henholdsvis Kvindesygdomme og Fødegang. Der er ikke ansat medarbejdere på selve afsnittet, og derfor består ledelsesopgaven i at klæde personalet på til at kunne varetage funktionen i afsnittet samt holde sig opdateret på faglige vejledninger, i samarbejde med tilknyttede afsnit drifte afsnittet efter antallet af patienter.
Du vil have din faste base i både afsnit for Kvindesygdomme og afsnit for Graviditet og Tab. Du er i afsnit for Graviditet og Tab to dage om ugen og i afsnit for Kvindesygdomme. Det er en kliniknær funktion, da der hører et stort ansvar for oplæring og introduktion med til stillingen. Helt konkret får du en fordeling, hvor det er 40 procent klinik og 60 procent administrativt. Du vil referere til Chefsygeplejersken i afdelingen.
Vi ønsker en klinisk sygeplejespecialist der:
- har en relevant uddannelse på master- eller kandidatniveau.
- har lyst til at fremme faglighed og kvalitet således, at afdelingens patientforløb lever op til nationale standarder og gældende lovgivning.
- bidrager til sammenhængende og effektive patientforløb med fokus på patienttilfredshed.
- bidrager konstruktivt og fremadrettet i udviklings- og forandringsprocesser i afdelingen.
- faciliterer et positivt og involverende læringsmiljø i afdelingen.
- holder sig ajour med den nyeste viden samt identificerer sygeplejefaglige udviklingsområder med henblik på formidling, udvikling og implementering af evidensbaseret praksis.
- iværksætter og gennemfører mono- og tværfaglige udviklings- og forskningstiltag i afdelingen.
- er rolig og har en positiv, anerkendende og reflekterende tilgang til arbejdsopgaver.
- engagerede kollegaer.
- en afdeling, der har fokus på faglighed og trivsel.
- fokus på et godt udviklings- og læringsmiljø.
- fokus på dokumentation og kvalitetsudvikling.
- en stilling, hvor du gennem din deltagelse i klinikken som supervisor 2-3 dage om ugen bidrager til praksisnær udvikling. Der afsættes ligeledes 2-3 administrative dage om ugen, hvor du har mulighed for at fordybe dig i arbejdsopgaverne. Derudover forventes det, at du arbejder hver 6. weekend.
Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler består af en lang række sengeafsnit og klinikker, der varetager patienter ind for gynækologien og obstetrikken. Du vil igen blive tilknyttet afsnit for Kvindesygdomme, hvor sengeafsnittet har 11 sengepladser på hverdage og reducerer til ca. 7 senge i weekenden. Vi har ydermere en døgnåben akutklinik samt ambulant virksomhed både i relation til afsnittet og i dagåbne ambulatorier. Der er et stort flow i hele afdelingen af både elektive og akutte patienter. Indlæggelsen varierer fra få timer i afdelingen til længerevarende og palliative forløb. Netop dette stiller store krav til den sygeplejemæssige opgave, og specialekendskab vil derfor være en stor fordel.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse 1. august 2024 eller snarest.
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.
Har du lyst til at høre nærmere om stillingen eller rekvirere stillingsbeskrivelsen er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Tanja Pallesen på tlf. 26368441
Send venligst din ansøgning via linket.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist
Onsdag d. 27. juni.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6068145