En fuldtidsstilling som klinisk akademiker, molekylærbiolog ved MolekylærEnheden, Afdeling for Patologi, Herlev og Gentofte Hospital, er ledig til besættelse pr. 1. april 2025 eller snarest derefter.
I MolekylærEnheden, Afdeling for Patologi, er hovedarbejdsopgaverne indenfor PCR og hybridiseringsbaserede teknikker samt data fortolkning. Det omfatter bl.a. sekventeringsundersøgelser (Sanger og Next Generation Sequencing, vha. Applied Biosystems, Ion Torrent og Nanopore), RT-PCR undersøgelser, fragmentanalyser, array baserede teknologier (affymetrix), methyleringsanalyser, og FISH.
Vi søger en uddannet molekylærbiolog, cand.scient. i biologi eller biokemi, humanbiolog, molekylærmediciner eller lignende med dokumenteret interesse og viden indenfor molekylærbiologi og lyst til at arbejde med klinisk diagnostik i en paraklinisk afdeling. Desuden vil det være en stor fordel, hvis ansøger har interesse/erfaring med bioinformatisk arbejde med store datasæt.
Arbejdet for den kommende medarbejder vil efter grundig oplæring bestå af praktisk arbejde i laboratoriet og i stort omfang databehandling og svarafgivelse af analyseresultater, der har betydning for patienters diagnose, risikovurdering og/eller targeteret kræftbehandling (personlig medicin). Derudover vil der blandt andet være opgaver i form af vejledning og undervisning af bioanalytikere og læger indenfor det molekylærbiologiske område. Afdelingen er forskningsaktiv, og der vil være mulighed for at deltage i/selv varetage forskningsprojekter og skrive artikler.
Ansøgere med kombineret praktisk og teoretisk erfaring indenfor de beskrevne teknikker samt ønske om specialisering indenfor molekylærpatologi vil blive foretrukket. Kendskab til patologi/molekylær diagnostik er en fordel.
I afdelingen er ansat 43 læger, 1 professor, 5 kliniske akademikere, 80 bioanalytikere, 4 sekretærer, 3 portører, samt 19 ph.d./post docs/adm. AC medarbejdere/studentermedhjælpere. Afdelingsledelsen består af en cheflæge og en chefbioanalytiker. Desuden har afdelingen et ledelsesteam bestående af afdelingsledelsen, to områdeledere for læger, den uddannelsesansvarlige overlæge, fire afdelingsbioanalytikere, leder af molekylærenheden og områdeleder for portører.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. Stillingen er placeret på Herlev Hospital og ikke forbundet med vagtforpligtelse.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til: Leder af MolekylærEnheden, Patologiafdelingen, professor, dr. med, ph.d. Estrid Høgdall, tlf. 3868 9132 / 2681 0087.
Ansøgning sendes online via linket her på siden. Dokumentation for kvalifikationer og uddannelse, CV og eventuel oversigt over videnskabelige publikationer vedlægges ansøgning.
Ansøgningsfrist 5. marts 2025. Samtaler afholdes løbende med ansættelse snarest derefter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7c6bd84d-86bf-4dfb-860c-8097f4c3d5f5