Kantatehuset: Pædagog til børnehavegruppen i en lille selvejende institution i Herlev

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du skabe hverdagsglæde, gode relationer og skønne børneminder? 

Har du lyst til at skabe udvikling hos børn ved brug af leg, natur, bevægelse og musik?  

Så er det lige præcis DIG vi gerne vil arbejde sammen med.

Vi søger en pædagog til vores lille selvejende institution. Du vil i samarbejde med kollegaer og leder, være med til at udvikle, sikre og fastholde kvaliteten og trivslen i Kantatehuset. I Kantatehuset brænder vi for, at alle børn får mulighed for at være en del af et godt, meningsfyldt og udviklende fællesskab. Vi vægter hverdagsglæde, nærhed, trivsel, udvikling og medindflydelse højt.

Kantatehuset er placeret i en ældre villa i musikkvarteret i Herlev. Vi har plads til 10 vuggestuebørn og 24 børnehavebørn. Vores hus er i flere etager, og med en del mindre rum, så vi har gode muligheder for at være sammen i små grupper. Vi har en hyggelig legeplads, og er placeret tæt på mose og grønne arealer.

Personalegruppen består af pædagoger, PAU, pædagogmedhjælpere og køkkenmedarbejder, samt synlig og deltagende ledelse. Derudover har vi samarbejde med psykologer, logopæd, sundhedsplejerske, ressource pædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Vi er en selvejende institution, og ser vores samarbejde med forældrebestyrelsen og forældreforeningen som en vigtig ressource.

Vi søger en pædagog der:
 

  • Mener at det er fantastisk at være med til at skabe udvikling hos børn
  • Mener at natur og musik er en naturlig del af hverdagen
  • Kan være med til at skabe en tryg, sjov og overskuelig hverdag for børnene 
  • Ser det tværfaglige samarbejde, samt forældresamarbejdet som en styrke
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og en god kollega

Du matcher vores profil, hvis du kan sige ja til nedenstående kompetencer:
 
  • Jeg er tillidsvækkende og møder andre med respekt og et smil på læben
  • Jeg er handlekraftig og har fokus på løsninger
  • Jeg er velformuleret i skrift og tale, og kan kommunikere klart og tydeligt
  • Jeg er reflekterende i mit arbejde og er god til at samarbejde
  • Jeg har et godt overblik, kan skabe struktur samt overskue og håndtere problemstillinger i en pædagogisk hverdag

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den. 22 september 2023.

Om stillingen
Stillingen er på 35-37 timer/uge. Vi har åbent mandag til torsdag fra kl. 6.30 til kl. 17:00. Om fredagen åbner vi kl. 6.30 og lukker kl. 16:00.

Overenskomst
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.

For yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, institution eller andet, er du velkommen til at ringe til Kantatehusets leder Stine René Hirsvang, 29423647, eller ringe til Kantatehuset på 44525905 og spørge efter souschef Amanda Skourup.

Du er også meget velkommen til at komme ud til en rundvisning i Kantatehuset.
Vi ser frem til at møde dig!

Hilsen
Personalet i Kantatehuset

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.



 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kantatehuset, Herlev Bygade 90, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://herlev.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=1facf0ef-f411-464a-a89f-4990ce7ec965

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905991

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet