Jurist søges til spændende og fleksibelt in-house job hos en af Danmarks største bygherrer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være in-house jurist hos en af Danmarks største bygherrer i en ramme med dygtige og ambitiøse kollegaer, med loft over arbejdstiden, og en høj grad af tillid og fleksibilitet? Så er du måske vores nye jurist i Center for Ejendommes juridiske enhed, CEJ Jura. Stillingen er med henblik på oplæring i entrepriseret.

”Som jurist i CEJ Jura oplever jeg en alsidighed i opgaverne, der for mig er altafgørende. Arbejdet spænder bredt fra daglig ad hoc sparring med arbejdskollegaer og eksterne rådgivere til selvstændigt at foretage dybdegående juridiske analyser til løsning af de forskellige opgaver. Jeg trives godt i spændingsfeltet herimellem og jeg bliver samtidigt fagligt udfordret, hvilket både bidrager til min arbejdsglæde og til min udvikling som juridisk rådgiver. Mit job er desuden præget af en høj grad af fleksibilitet, som for mig er et vigtigt element i en god arbejdskultur.” Dennis Kaldal, jurist.

Om Center for Ejendomme
CEJ er Region Hovedstadens bygherreenhed og én af landets største bygherrer med ansvar for en ejendomsportefølje på 2 mio. kvm. som løbende vokser i takt med, at vi bygger nye kvm.

CEJ’s overordnede formål er at levere kvalitetsbyggeri til sundhedsvæsnet i Region Hovedstaden, så Regionen får optimale fysiske rammer for Regionens ca. 40.000 ansatte og for patienter, der skal føle sig velkomne på alle Regionens matrikler.

CEJ har løbende ca. 800 igangværende bygge- og renoveringsprojekter, som CEJ’s dygtige medarbejdere - herunder CEJ’s juridiske enhed - har ansvaret for i tæt samarbejde med både interne og eksterne rådgivere og entreprenører.

Vi har travlt og vi søger derfor en jurist, der har lyst til at hjælpe os med at varetage en vigtig intern jurist-funktion i en organisation med stor politisk bevågenhed. Det er ikke et krav, at du allerede har erfaring med entrepriseret, men at du har interesse for disciplinen og lyst til at blive oplært i faget. Vi forestiller os, at du har interesse for entrepriseret og at du enten er nyuddannet eller har et par års erfaring.

Om stillingen i CEJ Jura
Du vil blive en del af CEJ Jura, som består af 6 jurister og en juridisk chef – alle med fagligheden funderet i fast ejendom, herunder entreprisejura, hvorfor der er god mulighed for sparring og videndeling.

I CEJ Jura rådgiver vi mange forskellige interne kunder herunder projektledere, byggechefer samt direktionen. Vores rådgivning omhandler bl.a. entrepriseret, forsikring, udbud, fast ejendom og lejeret, men også mere overordnet forretningsorienteret strategisk rådgivning. Dertil løser vi løbende spørgsmål om aktindsigt og GDPR.

Vi sætter den faglige barre højt og vil være den foretrukne juridiske rådgiver på Region Hovedstadens byggerier.

CEJ Juras mål er at bidrage med forretningsorienteret rådgivning med fokus på vores interne kunders behov, samtidig med at vi afdækker juridiske risici og justerer håndteringen derefter. Vi arbejder med rets- og voldgiftssager og står for kontakten til vores eksterne advokater.

Du kommer først og fremmest til at arbejde med entrepriseret, hvor Region Hovedstaden, med særligt de store hospitalsbyggerier, håndterer væsentlige juridiske kontrakter og tvister. Derudover vil du også komme til at arbejde med aktindsigt, som led i håndtering af vores entreprisesager, hvorfor vi ser det som en fordel, hvis du også har interesse heri.

Med en ansættelse som jurist i CEJ Jura vil du arbejde sammen med teamets 6 andre jurister, men også få en stor berøringsflade til andre medarbejdere i CEJ samt til projektledere på byggerierne. Der er stor mulighed for at arbejde selvstændigt med dine egne sager lige så vel, som du kan varetage sager sammen med en af de andre jurister.

Om dig
Vi ser gerne, at du:

  • har interesse for entrepriseret og lyst til at specialisere dig i disciplinen
  • har erfaring fra fx juridisk studiearbejde
  • trives ved at arbejde selvstændigt og kan kombinere dette med relevant sparring, og at du kan kombinere din juridiske faglighed med praktisk forretningsforståelse
Du skal kunne trives i en omskiftelig hverdag, som er præget af stor fleksibilitet. Der vil af og til være korte frister, men da vi i høj grad selv planlægger vores arbejde og deadlines er det kun undtagelsesvist, at vores hverdag er styret af akutte opgaver.

Du skal kunne arbejde effektivt og struktureret, og sørge for at overholde deadlines, sikre fremdrift i dine opgaver og forstå at følge dem til dørs.

Som person skal du kunne bidrage til fællesskabet med en positiv og konstruktiv tilgang til dine kolleger og til hverdagen. Du skal tage del i det fælles ansvar for at vi også trives socialt samtidig med at vi lykkes juridisk.

Vi tilbyder
Som del af CEJ får du et stort arbejdsfællesskab med dygtige og engagerede kollegaer – også udenfor CEJ Jura. Vi har et behageligt arbejdsmiljø, hvor der altid er mulighed for sparring, sådan at du i en tryg ramme og efter behov kan afbalancere selvstændighed med sparring og opbakning fra din leder.

Du vil blive oplært i entrepriseret og aktindsigt. Vi tager ansvar for din oplæring og udviklingsplan, og du vil aldrig opleve, at være ”ladt fagligt alene”.

Som en vigtig del af en god ramme for arbejdet, så benytter vi os gerne af hjemmearbejdsdage, ligesom vi i CEJ Jura også kan aftale nedsat arbejdstid, enten varigt eller midlertidigt, når det ønskes.

Vi ser stillingen som en mulighed for en udvikling, hvor du kompetencemæssigt udvikler din karrierevej hos os med specialiserede kompetencer, større ansvar, og – hvis du har lyst – flere opgavetyper inden for byggeriet og fast ejendom. Stillingen kan også være en udvikling, hvor du i løbet af ansættelsen hos os bringer dig i stilling til at være en attraktiv kandidat for et advokatkontor, som vi gerne hjælper dig videre til via vores brede netværk i advokatbranchen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Du vil referere til juridisk chef Jakob Thor Christensen.

Arbejdsstedet er Stationsalleen 42. 2. sal, 2730 Herlev.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Stillingen er til besættelse 1. oktober 2024.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte jurist Oscar Mathias Meden på telefon 29 31 34 21 eller juridisk chef Jakob Thor Christensen på telefon 23 80 17 98.

Ansættelsesprocedure
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via link i annoncen.

Ansøgningsfrist d. 18. august 2024.

Vi forventer at holde samtaler løbende og senest i uge 34.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Center for Ejendomme, Lyskær , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6086120

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet