BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for GDPR? Og kan du se dig selv sikre overholdelse af databeskyttelsesretten for en datatung styrelse? Så er det dig vi går og mangler i vores GDPR team i center for Digitalisering.
Databeskyttelse i alle afskygninger Som juridisk medarbejder i center for Digitaliserings GDPR team vil du få en bred vifte af databeskyttelsesretlige opgaver. I center for Digitalisering er vi ansvarlig for både udvikling og forvaltning af IT løsninger på beskæftigelsesområdet, hvilket betyder, at du blandt andet kan være med til at sikre compliance i forhold til databehandlingen på vores selvbetjeningsløsninger som fx Jobnet.dk.
Teamet undersøtter derudover hele styrelsen med GDPR arbejde, du vil derfor også få en rolle i at udbrede kendskab til databeskyttelsesreglerne og sikre compliance i samarbejde med vores GDPR superbrugere. Du vil i den forbindelse få en bred berøring med kollegaer på tværs af alle styrelsens kontorer.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. blive at:
- udarbejde privatlivsrisikovurderinger, tærskelanalyser og konsekvensanalyser
- sikre overholdelsen af privacy by design
- indgå databehandleraftaler
- udarbejde tredjelandsvurderinger
- udarbejde slettepolitikker
- håndtere anmodninger om de registreredes rettigheder
- håndtere brud på persondatasikkerheden
- udforme awareness tiltag mod hele styrelsen.
Du bliver en del af center for Digitalisering i STAR, hvor vi arbejder med en bred vifte af faglighed. Vi er omkring 40 medarbejdere, og vi har ansvaret for den digitale udvikling og forvaltning af både interne sagsbehandlings-/forretningssystemer og de selvbetjeningsløsninger, der understøtter beskæftigelsesindsatsen på landsplan (Jobnet, Vitas mv). Samtidig har vi ansvaret for den digitale implementering af politiske reformer og digitale initiativer på beskæftigelsesområdet.
I center for Digitalisering får du endvidere en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde.
Bliv vores nye kollega For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du som minimum har en uddannelse på kandidatniveau – gerne jurist eller lign.
Desuden forestiller vi os, at du:
- har interesse og gerne erfaring med databeskyttelse
- er proaktiv og tager initiativ i din opgaveløsning
- arbejder effektivt og målrettet
- kan holde overblik over en stor opgaveportfølje og følge opgaver til dørs inden for deadline
- er udadvendt og kan samarbejde på tværs af en større organisation
- er grundig og kan arbejde selvstændigt.
Dit daglige arbejdssted er Vermundsgade 38, 2100 København Ø.
Du bliver ansat som fuldmægtig på overenskomsten for akademikere i staten. Med de rette kvalifikationer er der mulighed for ansættelse som specialkonsulent.
Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Louise Seidler Johansen på tlf.nr. 7221 7480.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Jóna Thomsen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5272.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest mandag d. 19. juni kl. 12.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38 , 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169688&DepartmentId=6065&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845931