BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi mangler dig, der brænder for at skabe udvikling og trivsel for borgerne med sanseintegration, bevægelse og en genkendelig dagligdag som ramme for gruppens aktiviteter og det pædagogiske arbejde.
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. maj eller hurtigst muligt derefter.
Om os
Gruppen er et aktivitets- og samværstilbud for voksne borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Borgerne har alle brug for omfattende til moderat støtte i dagligdagen. I gruppen er der; 4 pædagoger, en deltids medhjælper og 12 borgere.
Til dagligt arbejder vi med at skabe en meningsfuld og udviklende hverdag for borgerne. En tydelig og genkendelig dagstruktur der giver mulighed for, at borgerne kan udvikle deres kompetencer. Det pædagogiske arbejde er båret af en høj grad af nærvær og omsorg for borgernes behov og ønsker. Aktiviteterne i gruppen består af fællessamlinger, musik, bevægelse/motion, ture ud af huset, sansestimulerende aktiviteter samt mindre kreative projekter.
Der er god mulighed for at være med til at præge dagligdagen i gruppen med netop dine ideer og erfaringer.
Vi søger en kollega som
- er uddannet pædagog og fagligt ambitiøs
- er initiativrig og kan lide at sætte forskellige slags aktiviteter i gang
- kan arbejde struktureret med et skarpt blik for borgernes behov og kommunikation
- er en holdspiller der er nysgerrig på at udvikle din praksis
- har let ved at give nærvær og omsorg til den enkelte uden at miste overblikket over helheden
- er mødestabil og robust
- har kørekort
Som medarbejder kan vi tilbyde dig
- en arbejdsplads i udvikling med en uformel omgangstone og et rummeligt arbejdsmiljø og omsorg for hinanden
- en høj grad af handlefrihed og ansvar
- faglig sparring og supervision
- at komme ind i et hus hvor ordentlighed og tillid er nøgleord
- rig mulighed for at udvikle dig og øve indflydelse på din arbejdsplads
- en fuldtidsstilling eller et lidt mindre timetal, hvis det passer dig bedst
Job & Aktivitetscenter Hørkær udbyder beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud (efter Servicelovens § 103 og 104) til voksne borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Vi kan tilbyde en stilling på en velfungerende arbejdsplads med høj anciennitet, fagligt dygtige kollegaer som værdsætter positiv energi, et godt indspark, humor og faglige refleksioner. Vi er alle villige til at gå langt for at sikre borgerne en god og udviklende hverdag hos os.
Den daglige åbningstid er fra kl. 8.00 til kl. 16.00. Dog er der personalemøder indlagt i arbejdstiden, så man hver 14. dag, om tirsdagen har mødetid til kl. 16.45.
Se vores hjemmeside på: www.hoerkaer.dk
For yderligere information
Yderligere oplysning kan fås ved henvendelse til leder Lars Linding Urup på tlf. 44 52 60 29.
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Ansøgningsfrist er fredag den 12. april 2024 klokken 12:00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i slutningen af uge 16.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforholdet sker efter gældende overenskomst med SL.
Ved besættelse af stillinger i Herlev kommune indhentes straffeattest.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Kommune, Hørkær, 4, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6021476