Introduktionsstillinger, Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler, Herlev

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ved Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler er 2 stillinger som introduktionslæge ledige til besættelse den 010324 samt 1 stilling pr. 010424.



Afdelingen er en af landets fem største Gynækologisk Obstetriske universitetsafdelinger, og varetager derfor, med visse undtagelser, alt inden for specialet; obstetrik, føtalmedicin, benign og onkologisk gynækologi, reproduktionsmedicin inkluderende en PCOS-klinik samt ultralyddiagnostik.



Gynækologien er inddelt i:

  • Gynækologisk klinik
  • Urogynækologisk klinik
  • Reproduktionsmedicinsk klinik


Obstetrikken er inddelt i:

  • Obstetrisk klinik med fødegang, fødemodtagelse, svangre ambulatorium og svangre- barselsgang
  • Føtalmedicinsk klinik


Gynækologi: Afdelingen har en betydelig aktivitet inden for det gynækologiske fagområde og gynækologisk klinik arbejder tæt sammen med Reproduktionsmedicinsk og Urogynækologisk klinik.

Afdelingen har på det onkogynækologiske område udredning og behandling af endometriecancer. Afdelingen arbejder kontinuerligt med videreudvikling såvel den operative benigne som onkologiske gynækologi både med hensyn til robotassisteret laparoskopi samt på det konventionelle laparoskopiske område. Vi har endvidere en betydelig ekspertise og aktivitet inden for hysteroskopisk kirurgi, og er interesseret i videreudvikling på området.

Afdelingen har bred interesse inden for gynækologisk endokrinologi inklusiv en PCOS-klinik, der arbejder tæt sammen med Reproduktionsmedicinsk klinik.

Inden for urogynækologi har afdelingen højt specialiseret funktion for både Region H samt Region S.



Obstetrik: Afdelingen havde i 2023 i alt cirka 5.000 fødsler. Afdelingen har tilknyttet stor føtalmedicinsk klinik, ligesom vi har tæt samarbejde med neonatalafdelingen.



Som introduktionslæge vil du de første- og sidste 3 måneder primært være tilknyttet gynækologisk klinik, og i de midterste 6 måneder primært være tilknyttet obstetrisk klinik efter fast plan med mulighed for fokuserede ophold i nogle af de andre områder.

Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler har ansat i alt cirka 68-72 læger; heraf 1 cheflæge, 2 professorer samt cirka 45 speciallæger. Derudover har vi uddannelsesforpligtelse for 25-30 uddannelseslæger på alle niveauer.

Afdelingen er en del af Københavns Universitet, og har ud over professorerne ansat kliniske lektorer, forskningslektorer samt en del ph.d. studerende.



Afdelingen varetager uddannelse af alle faggrupper, såvel læger, jordemødre, sygeplejersker som lægesekretærer.





Vi kan tilbyde:

  • En faglig – og uddannelsesmæssigt aktiv afdeling med uddannelsesprogrammer og kurser for introduktionslæger
  • Mulighed for supervision også i vagterne grundet vagtstrukturen
  • Et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
  • Fokus på uddannelse, læring og supervision herunder tildeling af vejleder
  • Godt forskningsmiljø med mulighed for personlig vejledning
  • Menneskelig og faglig udvikling
  • En afdeling i udvikling og kontinuerlig forandring, hvor vi i september måned 2022 netop har flyttet dele af afdelingen ud i nye omgivelser


Vi forventer, at du:

  • Demonstrerer interesse for specialet og har et fagligt engagement
  • Er aktiv deltager i både egen uddannelse samt uddannelse af særligt medicinstuderende og andre personalegrupper
  • Trives med tværfagligt samarbejde samt vagtarbejde


Arbejdstilrettelæggelse:

Stillingen indebærer 2 holds drift med rådighed fra vagtværelse med 4 læger i vagt: 2 i bagvagts- og 2 i forvagtslag. De første 3 måneder af introduktionsstillingen indgår du udelukkende i det gynækologiske forvagtslag. Efter dette indgår du både i det gynækologiske og obstetriske forvagtslag. Endvidere indgår du i en obstetrisk vagt fra kl. 10.00 - 21.00, cirka 10 skiftet.



Ansøgningens CV skal stilles op dels i de 7 lægeroller, dels i et kronologisk CV.





Yderligere oplysninger kan fås hos uddannelsesansvarlig overlæge Trine Lunde Perin : trine.lunde.perin@regionh.dk





Løn og ansættelsesforhold ifølge gældende overenskomst.



Ansøgningsfrist: 100124



Ansættelsessamtaler: 250124



Ansøgning med CV sendes online via linket her på siden.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962061

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet