BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har en introduktionsstilling kombineret med 8 måneder i Afdeling for Medicinske Sygdomme – Herlev Hospital efterfulgt af 4 måneder i SDCC ledig til besættelse per 1. marts 2024.
Afdeling for Medicinske Sygdomme varetager specialerne geriatri, lungemedicin, endokrinologi og infektionsmedicin. Derudover har afdelingen det lægelige ansvar for modtagelse og behandling af de medicinske patienter på matriklens Akutmodtagelse. Du kan forvente at blive tilknyttet afdelingens endokrinologisk speciale i dag tid udenfor vagt.
I vores Akutmodtagelse vurderes og behandles patienter med et meget bredt og varieret udbud af sygdomme. I afdelingens sengeafsnit arbejder vores læger på mere specialiseret niveau, og som yngre læge naturligvis under supervision af de tilknyttede overlæger.
Hvad enten du har vagt eller almindelig dagfunktion, vil du opleve at arbejde i teams med fokus på hurtig diagnostik og behandling – og med høj faglig standard, sammenhængende patientforløb, uddannelse og supervision som væsentlige omdrejningspunkter. Endelig vil der i et vist omfang være mulighed for at deltage i afdelingens forskningsaktiviteter.
Dit arbejde vil primært bestå i akut medicinsk udredning og behandling i Akutmodtagelsen, samt stuegange på et af vores 4 sengeafsnit. Der vil også i et vist omfang være mulighed for ambulant arbejde i vores specialklinikker. Du vil indgå i 8-skiftet vagt i 2-holdsdrift og forventes at kunne indgå på mellemvagtsniveau.
SDCC er Skandinaviens største diabetescenter og er organiseret i 4 enheder: Klinikken, Klinisk Forskning, Uddannelse og Sundhedsfremme.
Klinikken på SDCC fungerer som regional diabetesafdeling og har behandlingsansvaret for over 9.000 personer med diabetes. Klinikken har flere end 110 ansatte organiseret i teams: type 1-diabetes, type 2-diabetes, team med højt specialiserede funktioner samt kliniske specialistteams ansvarlige for øjenklinik, fodklinik, kliniske diætister, laboratorium og klinisk fysiologi.
Patientbehandlingen foregår på SDCC Niels Steensens Vej. Det tværfaglige samarbejde mellem med læger, sygeplejersker, kliniske diætister, patientkoordinatorer, bioanalytikere, forskere m.fl. prioriteres og værdsættes.
Dine arbejdsopgaver er at varetage ambulant behandling af borgere med type 1- og type 2-diabetes i et tværfagligt og inspirerende miljø, Stillingen giver gode muligheder for at opruste din viden indenfor behandling af type 1- og type 2 diabetes herunder brug af nyeste teknologier. Vi vægter supervision og uddannelse højt, ligesom forskning prioriteres højt i dagligdagen.
Ansættelsesforløbet på SDCC er vagtfri og arbejdet er tilrettelagt som dagtjeneste mandag til fredag i tidsrummet 8.00 til 16.00 med funktion på SDCC-Niels Steensens Vej
Stillingen vil således give dig en bred introduktion til det intern medicinske område og samtidig mulighed for at ”snuse” til det ambulante arbejde inden for diabetesbehandling. Vi prioriterer i den forbindelse gode patientforløb, godt arbejdsmiljø og uddannelse højt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Cheflæge Flemming Steen Nielsen, telefon 3868 9530 eller mail:Flemming.Steen.Nielsen@regionh.dk og/overlæge Pernille Holmager, telefon 40412998 eller mail: pernille.holmager@regionh.dk
Send ansøgning med curriculum vitae samt kopi af autorisation via nedenstående link senest den 17.01.24
Samtaler afholdes den 22.01.24
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6067196