Introduktionsstilling i medicinske og reumatologiske specialer med start december 2024

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har en 1-årig introduktionsstilling ledig pr. 1. december 2024 med 6 måneders ansættelse på Afdeling for Medicinske sygdomme og efterfølgende 6 måneders ansættelse på Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme.

Afdeling for Medicinske Sygdomme varetager specialerne lungemedicin, endokrinologi, geriatri og infektionsmedicin. Derudover har afdelingen det lægelige ansvar for modtagelse og behandling af patienter i den medicinske Akutmodtagelse. Du vil blive tilknyttet et af vores 4 specialer i dagtid udenfor vagt efter nærmere aftale.

I vores Akutmodtagelse vurderes og behandles patienter med et meget bredt og varieret udbud af sygdomme. I afdelingens sengeafsnit arbejder vores læger på alle uddannelsesniveauer under supervision af de tilknyttede overlæger. Hvad enten du har vagt eller almindelig dagfunktion, vil du opleve at arbejde i teams med fokus på hurtig diagnostik og behandling – og med høj faglig standard, sammenhængende patientforløb, uddannelse og supervision som væsentlige omdrejningspunkter.

Dit arbejde vil primært bestå i akut medicinsk udredning og behandling i Akut klinikken, samt stuegange i et af vores sengeafsnit. Du vil indgå i 8-skiftet vagt i 2-holdsdrift.

Afdelingen for Rygkirurgi, Led -og Bindevævssygdomme (RLB) er Region Hovedstadens eneste reumatologiske afdeling/klinik og omfatter desuden en stor rygkirurgisk funktion.

De reumatologiske opgaver varetages på 3 udefunktioner og Rigshospitalets 2 matrikler. Funktionen på Gentofte varetager elektiv og subakut udredning og behandling af reumatologiske patienter på hovedfunktionsniveau i planlægningsområde Midt, Region Hovedstaden sv.t. et optageområde på ca. 450.000 indbyggere. Desuden har matriklen regionsfunktion i gigt- og bindevævssygdomme.

Den reumatologiske funktion på Gentofte Hospital består af en gigt- og en rygklinik med et samlet fremmøde på ca. 130 patienter dagligt.

I gigtklinikken ses et bredt udsnit af inflammatoriske reumatologiske patienter.

På baggrund af indførelsen af Region Hovedstadens forløbsprogram for patienter med lænderyglidelser er der etableret et tværfagligt udrednings- og behandlingstilbud for rygpatienter.

Klinikken har et tæt samarbejde med rygkirurgerne på Glostrup og dermatologerne på Gentofte.

Dine opgaver vil være superviseret deltagelse i det tværfaglige udrednings- og behandlingstilbud til rygpatienter samt varetagelse af udredning -og behandling af ambulante gigtpatienter.

Afdelingen for Rygkirurgi, Led -og Bindevævssygdomme er kendt for et højt forskningsniveau, så er du interesseret i forskning, er der også mulighed for dette.

Dagarbejdstiden er fra 8.00-15.24 på hverdage. Der er ingen vagt tilknyttet funktionen i dette halvår.

Stillingen vil således give dig en bred introduktion til det intern medicinske område og samtidig mulighed for at ”snuse” til det reumatologiske speciale. Vi prioriterer i den forbindelse gode patientforløb, godt arbejdsmiljø og uddannelse højt.

Vi forventer et fagligt engagement, og at du bidrager til at fastholde vores gode arbejds- og kollegiale miljø på afdelingerne.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Uddannelsesansvarlig overlæge Signe Frøssing, mail: signe.marie.brier.froessing.01@regionh.dk, tlf: 2964 3924

Ansøgningsfrist: Send ansøgning med cv samt kopi af autorisation via nedenstående link senest søndag d. 20 oktober.

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 24. oktober på Gentofte-matriklen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6127527

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet