Infektionssygdomme, sengeafsnit 1 søger nye sygeplejersker – vil du med på holdet?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af en personalegruppe, hvor vi løfter i flok? Hvor vi går op i social trivsel og daglige smil på jobbet? Så skal du blive en del af “Team Infektion!”. Vi opnormerer og vi har derfor brug for flere dygtige kollegaer.

Kære nyuddannede og erfarne sygeplejerske,

På Infektionssygdomme, sengeafsnit 1 møder du en fantastisk gruppe af dygtige medicinske sygeplejersker og SOSU-assistenter, hvor erfaringen spænder fra nyuddannet til 32 års erfaring.Hos os er patientens behov for sygepleje i centrum; både den specialiserede såvel som den grundlæggende sygepleje.

Du vil møde forskellige former for infektionssygdomme, fra de mere hyppige som bakteriæmi, erysipelas og pneumoni, til mere sjældne infektioner som spondylodiskitis, tropesygdomme og meningitis, hvor behandlingsforløbet tilrettelægges tværfagligt mellem læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Om afsnittet Infektionssygdomme, sengeafsnit 1 (Herlev Hospital) er en del af Afdeling for Medicinske Sygdomme.
Afdelingen varetager over 100.000 ambulante og akutte patientforløb årligt indenfor specialerne infektionssygdomme, lungesygdomme, hormon- og stofskiftesygdomme samt ældresygdomme, med sengeafsnit og ambulatorier på både Herlev- og Gentofte-matriklerne.

I Afdeling for Medicinske Sygdomme arbejder vi med Fundamentals of Care, hvor vi skaber individuelle, fleksible og værdige forløb for vores patienter. Forløb, hvor patienten er i centrum, og hvor du som sygeplejerske gør en forskel. Afdelingens “Vision og Strategi” for sygeplejen tager udgangspunkt i, at vores patienter og pårørende er vores tætteste samarbejdspartnere. De er ventet og velkommen, og i samarbejde med afdelingens sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger og terapeuter skaber vi det bedste mulige forløb.

Hvad kan vi tilbyde dig? Som sygeplejerske på infektionsmedicinsk får du:

  • En social og udadvendt arbejdsgruppe i alle køn og alle aldre.
  • Et tæt kollegialt sammenhold, hvor vi griner sammen, løfter i flok og afholder sociale arrangementer i løbet af året.
  • Et lønbaseret uddannelsesforløb over ca. 2-3 år, hvor dit kompetenceniveau løbende øges.
  • Faglig udvikling – Daglig afholdelse af “15 faglige minutter”, hvor relevant evidensbaseret viden og refleksioner inddrages i form af undervisning eller patient cases.
  • Fast læge-og sygeplejeundervisning 2 gange om måneden.
  • Årlig temadag med fokus på sygeplejen til den infektionsmedicinske patient.
  • En engageret, synlig og aktiv lægegruppe, som vægter det tværfaglige arbejdet højt.
  • 8 uger udenfor normeringen, hvor du er tilknyttet en af afdelingens to erfarne mentorsygeplejersker.
  • Introduktion- og oplæringsperiode til afdelingen på ca. 6 mdr. ved mentorsygeplejerske og klinisk sygeplejespecialist med opfølgende samtaler efter 8 uger, 3 måneder og 6 måneder.
  • Et skemalagt introduktionsprogram.
  • Fyraftensundervisning.
Vi er et velfungerende afsnit med høj anciennitet i sygeplejegruppen, hvor vi vægter trivsel og tryghed enormt højt. Vores mantra er, at man ikke kan passe på andre, hvis man ikke passer på sig selv. Her er altid en kollega at spare med, og vi uddanner og underviser sygeplejestuderende og assistentelever, hvor vi værner om et godt studie- og læringsmiljø. Her er arbejdsro og god plads – og vi elsker det!

Hvad kan vi tilbyde dig?
  • Du har lyst til og interesse i at arbejde indenfor det infektionsmedicinsk speciale.
  • Du er nysgerrig efter ny viden og har lyst til at indgå i et dynamisk og spændende arbejdsmiljø.
  • Du ønsker at bidrage til fællesskabet og specialet.
  • Du er engageret, fleksibel og initiativrig.
  • Du er god til at samarbejde og skabe en positiv teamånd.
  • Du har lyst til at indgå i en alsidig og omskiftelig hverdag med superkompetente kollegaer.
Praktiske oplysninger Ansøgningsfrist er d. 16. januar 2024. Samtaler afholdes løbende.
Løn efter gældende overenskomst.

Jeg håber vi har vakt din interesse. Har du lyst til at høre mere, er du mere end velkommen til at give mig et kald og komme forbi til en kop kaffe og uforpligtende besøg. Du kan også

Med venlig hilsen

Fie Bilevits Pedersen
Oversygeplejerske, Infektionssygdomme, Sengeafsnit 1 - telefonnummer 38689892 - mail: fie.bilevits.pedersen.01@regionh.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968420

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet