HR koordinator søges til barselsvikariat med varierede opgaver i dynamisk miljø hos Eltel i Herlev

dato

HR koordinator (barselsvikariat) til bred vifte af HR opgaver

Har du et godt blik for detaljer, flair for struktur og trives du, når hverdagen både byder på faste rutiner og ting, der kommer flyvende ind fra højre? Så kunne det her være dit næste job.

Eltel er Danmarks førende virksomhed inden for udbygning og vedligehold af vores fælles kritiske infrastruktur, der sikrer velfungerende fibernet, elnet, gadelys, mobilnet og kollektiv trafik samt meget andet. Kort sagt: Vi sørger for, at Danmark hænger sammen, og det kan du nu blive en del af!

Om jobbet og dine opgaver

Vi søger en HR-koordinator, der er med til at holde styr på den daglige drift i HR. Du får ansvar for en række opgaver selvstændigt, mens andre løses i samarbejde med vores HR Business Partnere. Det er en fordel med lidt HR erfaring, det er dog ikke et krav. Det vigtigste for os er din tilgang til arbejdet; at du er nysgerrig, arbejder struktureret og er god til mennesker. Vi sørger for en grundig oplæring i dine opgaver, som ligger inden for en bred administrativ og HR-relateret support, herunder koordinering af processer, dokumenthåndtering og generel assistance til ledere. Derudover bidrag til medarbejderlivscyklussen fra rekruttering til on/off boarding, samt håndtering af ad hoc-opgaver i en dynamisk hverdag.

Om dig

Vi leder efter en person med ordenssans og en naturlig lyst til at arbejde med mennesker. Det kan være, du kommer fra kontor, butik, koordinering, produktion eller noget helt andet – det afgørende for os er ikke din tidligere titel, men din tilgang og de kompetencer, du bringer med dig.

Vi kigger efter dig, der

  • har øje for detaljer og trives med at få tingene gjort ordentligt
  • er serviceminded og imødekommende
  • er en teamplayer, der gerne sparrer med kollegaer – både dem tæt på og dem rundt i huset
  • kan lide ansvar for egne processer
  • arbejder godt i et højt tempo og ikke mister pusten, når dagens plan pludselig ændrer sig
  • sætter pris på en varieret hverdag, men kan også fordybe dig i administrative opgaver

Hvad du kan forvente

Du bliver en del af et HR-team med fire engagerede HR-kollegaer og en HR-chef, der alle brænder for at gøre HR til en stærk støttefunktion i hele organisationen. Her er højt til loftet, god humor og masser af plads til sparring.

Vi hjælper hinanden, deler viden og træder til, når hverdagen kræver det. Du får en hverdag, hvor struktur og drift går hånd i hånd med spontane opgaver og løbende kontakt til organisationen. Og du får et team i ryggen, der både værdsætter kvalitet, samarbejde og et godt grin undervejs.

Arbejdssted

Du vil komme til at arbejde på vores hovedkontor i Herlev.

Ansøgningen

Du kan læse mere om Eltel Networks og vores forretningsområder på www.eltelnetworks.dk

Hvis du synes, at ovenstående lyder som noget for dig, vil vi opfordre dig til at sende en kort ansøgning samt dit CV. Vi holder løbende samtaler og ønsker stillingen besat 1. februar 2026.

Send din ansøgning direkte via vores rekrutteringssystem.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Eltel Networks A/S, Hørkær, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/90724d01-9f41-48f5-bd89-f3b376192eea

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet