BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du rådgive alt fra museumsdirektøren, chefen for Analyse og Udvikling til bydelslederen med ansvar for det lokale bibliotek, kulturhus og idrætsanlæg? Kan du lide at arbejde tæt sammen med mange forskellige samarbejdspartnere i en kompleks og spændende organisation? Trives du med at omsætte strategi til praksis, hvor udvikling, implementering og drift er en del af dine opgaver? Sætter du pris på godt kollegaskab, hvor vi lytter til hinanden og hjælper, når der er brug for det? Så er du måske vores nye kollega til HR-kontoret i Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Om os
Du bliver en del af et team af dedikerede medarbejdere, der arbejder med udvikling og drift inden for alle HR’s discipliner som arbejdsmiljø, personalejura, trivsel, sygefravær, rekruttering og kompetenceudvikling. Vi arbejder med hele processen fra udarbejdelse af strategioplæg til implementeringen af en strategi, og vi arbejder med data på alle områder.
Vi har ingen primadonnaer i HR. Vi er et ambitiøst team med mange fagligheder og erfaringer i bagagen. Sammen arbejder og hjælper vi hinanden med at sikre den bedste understøttelse af direktion, chefer og ledere og med at komme i mål med alle opgaver. Samtidig er vi optagede af at sikre en god balance mellem opgaver og udviklingsmuligheder samt at få tilrettelagt vores arbejds- og privatliv fleksibelt. Vi har det godt socialt sammen, og vi taler om alt fra vores seneste museumsbesøg til sport og nye serier på Netflix.
Om stillingen
Vi søger en kollega, der er optaget af udviklingen på arbejdsmarkedet som fx 4 dages arbejdsuge og de politiske dagsordner med bl.a. god arbejdsgiveradfærd og Code of Conduct. Du skal medvirke til, at vi skaber værdi som arbejdsgiver sammen med 13 dygtige kolleger.
En af vores vigtige opgaver er at supportere direktion og ledere på alle niveauer i forvaltningen og medvirke til at skabe sammenhængskraft i organisationen. Du er udadvendt og kan lide at hjælpe andre, hvor du samtidig mestrer at balancere mellem forskellige behov og forstår dig på den politiske dagsorden.
Du kommer til at arbejde med fælles politikker og retningslinjer for forvaltningen på et strategisk niveau fx løn og medvirke til implementering, drift og opfølgning i hele organisationen. Eller i tæt samarbejde med de enkelte centre i forvaltningen at kvalificere lokalaftaler og indgå i forhandlinger herom.
Du vil være med til at håndtere forvaltningens komplekse HR-sager, fx vanskelige personalesager, hvor du nogle gange deltager i samtaler mellem ledere og medarbejdere.
Derudover vil du indgå i sparring og samarbejde med kommunens Koncernservice, der varetager personalejuridiske og administrative opgaver for Kultur og Fritidsforvaltningen.
Du får primært ansvar for at
- yde direktionsbetjening, herunder udarbejdelse af beslutningsoplæg og mødeforberedelse
- udarbejde rammer og politikker samt implementere disse samt bistå med udarbejdelse af procesplaner
- rådgive og vejlede forvaltningens direktion og ledere i komplekse HR-problemstillinger og de personalejuridiske områder såsom ferieloven, sygefravær m.m.
- fortolke og vejlede i overenskomster samt indgå i forhandlinger om lokalaftaler
- understøtte aktuelle personalepolitiske emner, som har kommunens og forvaltningens bevågenhed
Om dig
Din uddannelse kan være cand.jur., cand.merc.jur., cand. HRM, cand.scient.pol. eller lign. Du har flere års erfaring fra lignende organisation og/eller funktion- Du bringer din faglighed i spil og sikrer hensynet mellem jura, forretning, drift og HR og skabe de bedste forudsætninger for, at forvaltningen kan træffe beslutninger.
Kommunikation er en stor del af din rolle som faglig rådgiver. Du kommunikerer klart og tydeligt og kan formidle vejledning på en forståelig og meningsfuld måde til forvaltningens ledere.
Du har talforståelse og kan lave konkrete lønberegninger eller løndata til baggrund for forhandlinger og lønanalyser.
Du har gode samarbejdsevner på alle niveauer i en organisation, er tillidsskabende og har lyst til at være en del af teamet i HR.
Derudover trives du med forskelligartede opgaver, hvoraf nogle løses fra dag til dag, mens andre projektorganiseres og løses i samarbejde med andre kontorer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer som specialkonsulent eller ved forudsætninger herfor som chefkonsulent. Hertil kommer en arbejdsgiverbetalt pension på 18,78%.
Der er gode muligheder for kompetenceudvikling og fleksibilitet i jobbet.
Tiltrædelse den 1. august 2023 eller hurtigst muligt herefter.
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte kontorchef for HR Tine Schack-Nielsen på 5171 4567.
Søg via linket senest tirsdag den 13. juni 2023
Første samtale finder sted mandag den 19. juni 2023. Anden samtale afholdes mandag den 26. juni 2023. Der vil være en case i forbindelse med anden samtale.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192105&DepartmentId=19010&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837512