Højt specialiseret tilbud i Ballerup søger struktureret kollega til meningsfulde aktiviteter for beboere med autisme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stokholtbuen søger en ny kollega til en fast stilling og en barselsvikar (fuldtid).

Vil du være med til at sikre en struktureret hverdag med meningsfulde aktiviteter, der skaber livskvalitet for vores beboere?

Vi er et højt specialiseret tilbud for voksne med autismespektrumforstyrrelser (ASF), fysiske funktionsnedsættelser og tillægsdiagnoser.

Dine vigtigste opgaver 

  • Du skal trives med at arbejde selvstændigt, trives med faste rutiner i en hverdag, hvor du er sammen med beboerne i hele din arbejdstid.
  • At sikre at beboerne følger en god, tilpasset og fastlagt døgn-og aktivitetsplan
  • Vi arbejder tværfagligt, hvilket betyder, at vi repræsenterer flere fagligheder. Der er ansat pædagoger, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere, og der er i høj grad rum for alternative fagligheder. Så søg endelig, vi ønsker de bedste kolleger til vores sted
  • Arbejdet byder på relationelt og nærværende samvær med vores beboere, der har omfattende behov for støtte og tryghed, for at kunne opretholde balance i deres nervesystem. Det betyder blandt andet, at du som medarbejder skal være rigtig god til at være på forkant med situationer, der opstår hos beboeren, samt at kunne vende utrygskabende situationer til igen at være trygge
  • Personlig pleje er en del af jobbet og varierer efter individuelle behov
  • Derudover skal du være villig til at lære at læse/tolke kommunikationer og tegn, der til tider kan komme til udtryk ved at kaste med ting, slag og råben i forbindelse med at beboernes utryghed/angst tager over
  • Du vil blive ansat som medarbejder på Stokholtbuen, og bliver hovedsageligt tilknyttet et fast team, der tilrettelægger indsatsen for udvalgte beboere, men du skal være indstillet på at hjælpe andre beboere, når der er behov.

Dine kompetencer

  • Kan planlægge og dokumentere relevante indsatser gerne med kendskab til NEXUS
  • Har interesse eller viden om det sanseintegrerende arbejde
  • Kan indgå i tæt samarbejde med vores pårørende omkring deres ønsker og forventninger
  • Har gode samarbejdsevner og er mødestabil
  • Er fleksibel, motiveret og sætter en ære i at bringe god energi til din arbejdsplads
  • Gerne kørekort

Det får du hos os

  • På Stokholtbuen sikrer vi dig en god introduktion til arbejdspladsen, som medvirker til, at du hurtigt opnår viden og tryghed omkring arbejdet med vores beboere
  • Vi arbejder på løbende udvikling og forbedring, og stræber efter at skabe de bedste rammer for vores beboere og medarbejdere
  • Der er supervision, læringsværksteder og interne kurser til at styrke fagligheden
  • Beboerne er forskellige og har derfor forskellige behov. Du skal kunne se bag deres adfærd, og hjælpe dem med at fastholde strukturen. Størstedelen af beboerne bor i huse med fælles områder. Her løfter du de daglige opgaver i tæt samspil med dine kolleger. Enkelte beboere er i 1:1 tilbud og har en mere skærmet dagligdag, hvor du som medarbejder er sammen med den samme beboer gennem din vagt
  • Et fast rul med dagvagter (7-15), aftenvagter (14.45-22.45) og vagter hver anden weekend.

Hvem er vi
Stokholtbuen er et højt specialiseret helhedstilbud (§§104 og 108) for 36 voksne mennesker mellem 22-70 år med ASF og andre følgehandicap herunder mental retardering og fysiske funktionsnedsættelser.

Fælles for alle beboerne er, at de har vanskeligheder inden for forestillingsevne, kommunikation og empati. Vores opgave er at støtte beboerne ud fra en rehabiliterende tilgang. Nogle beboere kan have selvskadende og udadreagerende adfærd. 

Bostedet består af 5 bomiljøer, en administration og en flot sansehave og udeområde. Læs mere om os og besøg vores hjemmeside på: www.stokholtbuen.dk

Vil du vide mere 
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte daglig leder, Lone Aust Andersen på telefon 4477 6209, eller daglig leder, Kathja Holm på telefon 4477 6232.

Yderligere information kan fås på hjemmesiden http://stokholtbuen.dk/

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. september 2024 eller hurtigst muligt.

Vi holder samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne.

Ansøgningsfrist: 15. juli 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. maj 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Stokholtbuen, 13, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072913

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet