Hey – se lige her! Du er den sygeplejerske som skal starte hos os på sengeafsnit 2, afdeling for led og knoglekirurgi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi ved lige hvem du er – du er ambitiøs i forhold til den sygepleje du udfører, du er villig til at lære og udvikle dig, og du bidrager til udviklingstiltag i afdelingen. Du har et godt humør som bidrager til arbejdsfællesskabet. Du er også god til at kommunikere og inddrage patienter og pårørende i patientforløbet og bidrager dermed til sammenhængende forløb af høj kvalitet på tværs af sektorer.

Patienterne vi er så heldige at have hos os, er mangfoldige. Vi modtager patienter med alle former for frakturer, traumatiske pneumothorax og hoftefrakturer samt patienter med multitraume. Vores aldersgruppe er fra 18 år. Vores brede alders- og patientkategori medfører, at en del af vores patienter har konkurrerende medicinske lidelser, hvilket stiller store krav til, at vi på afdelingen har et højt fagligt niveau. Det gør også, at man som nyuddannet sygeplejerske har et rigtig godt sted at lære alt hvad det indebærer at være sygeplejerske, og den erfarne sygeplejerske får en masse gode udfordringer indenfor både det kirurgiske og det medicinske område. Vi har et rigtig godt tværfagligt samarbejde med både fysioterapien, kirurger, geriatriske læger, tværsektorielle samarbejdspartnere, farmakonomer med flere.

Vi er en afdeling i udvikling, hvor vi brænder for at løfte kvaliteten af den sygepleje, vi leverer til patienterne og bruger ”Fundamentals of Care” som begrebsramme for dette.

Vi er også meget opmærksomme på, at den enkelte medarbejder skal have mulighed for at udvikle sig, og vi har derfor sat fokus på de karriereudviklingsmuligheder der er på afdelingen. Vi understøtter, at man har mulighed for at videreuddanne sig, blandt andet med kurser i kritisk syge patienter. Vi har også undervisning i afdelingen med både interne og eksterne specialister.

Det er meget vigtigt at arbejdslivet er i balance med privatlivet. Vores vagtplan er bygget op med ønskeplaner, men med weekender i fast rul, så man kan få stor indflydelse på sin vagtplan.

Vi søger en sygeplejerske til vores afdeling, og vi kan tilbyde 30-37 timer, i skiftende vagter og med fast arbejdsweekend hver 3. uge. Det vil være med opstart pr. 1. februar eller efter aftale. Hvis man er færdiguddannet sygeplejerske i januar/februar, og først kan starte pr. 1 marts, skal det altså ikke afholde en fra at søge, da vi er fleksible i forhold til opstarten.

Fristen for ansøgning er søndag den 17. december 2023. Samtaler bliver afholdt løbende.

Ved spørgsmål kan du kontakte konstitueret oversygeplejerske Guro Ørstavik Hollund Mikkelsen på telefonnummer 38689822.

Vi glæder os til at høre fra lige netop dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952075

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet