BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi er et team på knap 20 medarbejdere, bestående af social og sundhedsassistenter, enkelte SSH og ufaglærte, og 2 sygeplejersker. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med husets ergo- og fysioterapeuter om de 16 midlertidige boliger.
Borgerne kommer typisk efter et ophold på hospitalet, og har ofte flere konkurrerende diagnoser og et stort fald i funktionsevnen. En stor del af borgerne har behov for genoptræning og rehabilitering efter neurologisk, medicinsk eller ortopædkirurgisk indlæggelse.
Vores opgave er at forestå den daglige sygepleje og pleje af borgerne, samt bidrage til den tværfaglige rehabilitering. Derudover skal vi også vurdere borgernes behov for hjælp og støtte, når de er tilbage i eget hjem.
Vi søger derfor to social og sundhedsassistenter til vores midlertidige pladser på Lærkegården med start den 1. februar 2024.
- 1 SSA til et barselsvikariat, 32 timer om ugen. Weekendvagt hver 3. weekend.
- 1 SSA til fast aftenvagt 20 timer om ugen, evt. suppleret med dagvagter, så kan stillingen komme op på 35 timer om ugen. Aftenvagterne vil ligge hver 2. uge onsdag – søndag.
Vi er et team der tilbyder:
- dygtige og engagerede kolleger
- stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet
- et engageret team med gode kollegaer
- en arbejdsplads i udvikling, hvor der er mulighed for indflydelse og personlig udvikling
- en grundig introduktion
Vi forventer at:
- du er autoriseret social- og sundhedsassistent
- du kan lide at arbejde med akut og almen sygepleje
- du kan lide at deltage i borgerens rehabiliteringsproces
- du er god til at danne relationer til borgere og deres pårørende
- du har gode samarbejdsevner og er vant til, at arbejde i team, hvor der udvises gensidig respekt og loyalitet
- du skal kunne arbejde selvstændigt og lide at have travlt i perioder.
- du er god til dokumentation og kan arbejde med elektronisk journal (Nexus)
- du er personlig og faglig kompetent og god til vidensdeling
- du har erfaring med vejledning af elever
For yderligere information
Ønsker du at høre mere om jobbet eller arbejdspladsen bedes du kontakte teamleder Linda Hergott Andersen, på: 5144 1895.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 14. december 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 19.12.23
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores ydelser også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Herlev Kommune, Persillehaven, 28, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944028