Nyheden er fra Herlev Ishockey Klub
Og hvad betyder det så for Klubben og vores medlemmer?
Det betyder, at du nu kan gå i skole i 8. klasse og fortsætte på Herlev Gymnasium og HF, samtidig med at du får styrket din udvikling som ishockeyspiller, i en balance mellem skole og sport. Når du bliver tilknyttet Kraftcenteret, får du tilbuddet om at morgentræne to gange om ugen, få lavet en udviklingsplan der styrker dine kompetencer som ishockeyspiller, blive vejledt af en fysioterapeut, samt tilbud om morgenmad. Alt dette med det ene formål at blive en mere fuldkommen ishockey spiller men også for at sikre en balance mellem sport og skole. Når man dyrker en Elite sport som ishockey og samtidig er tilknyttet et Kraftcenter, er det vigtigt, at tiden til transport mellem skole, hjem og sport er lille, så man ikke har spildtid på transport. Og her ligger Ishockey klubben rigtig godt, da der ikke er mere en 900m til Folkeskolen eller 400m til Herlev Gymnasium og HF.
Vores mål med Kraftcenteret er, at vi vil have spillere med på alle ungdomslandsholdene, så vi kan udvikle Klubben til at være i toppen af dansk ungdoms ishockey.
Kan andre end klubmedlemmer så komme i vores Kraftcenter? Ja det kan de godt. Er man tilknyttet et Unionshold / Ungdomslandshold, er man også velkommen til at morgentræne i Klubben mod en egenbetaling. Dette gør at vi udvikler vores spillere, men også Kraftcentret, da vi så vil tiltrække flere dygtige spillere til vores morgentræninger. Vi vil bestræbe os på, at blive blandt top to af Kraftcentre i Danmark.
Har man spørgsmål som spiller eller forældre, er man velkommen til at kontakte vores Sportschef Søren Dencker på telefon 2285 8022 eller Kasserer Per Vilstrup 3160 6768.