BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være en del af en faglig stærk og ambitiøs personalegruppe? Ønsker du at fordybe dig indenfor sygeplejen til patienter med prostatakræft? Og ønsker du gode arbejdstider, med plads til personlige hensyn? Så er du måske vores kommende kollega?
Vi er en afdeling, som prioriterer en god balancegang mellem arbejde- og privatliv, og vi prioriterer din faglige udvikling, den daglige sparring og det gode arbejdsmiljø. Vi er helt med fremme i forhold til udvikling og implementeringen af nye behandlinger og vi lægger vægt på at sikre kontinuiteten i kræftpatientens forløb.
Sygeplejen i klinikken
Sygeplejen består i høj grad af information og vejledning, som foregår både selvstændigt og i samarbejde med vores læger. Vi arbejder med digital patientinformation, og afholder patientskoler og samtaler med fokus på rehabilitering og palliation. Derudover består sygeplejen i at assistere til kirurgiske procedurer og undersøgelser samt varetage selvstændige opgaver.
Vores ambulatorium
Klinik 1 for urinvejssygdomme på Herlev Hospital er et stort kirurgisk ambulatorie, hvor der dagligt er ca. 250 ambulante patienter fordelt på 3 diagnoseinddelte teams. Hos os har vi fokus på patienter i kræftpakkeforløb herunder udredning, diagnostik, behandling og opfølgning.
Vælger du os, vil du blive en del af en stor personalegruppe med solid erfaring og godt socialt arbejdsmiljø. Vi har et velfungerende tværfagligt samarbejde, hvor humor spiller en væsentlig rolle, og vi hjælper hinanden i hverdagen og har altid mulighed for sparring.
Hos os får du…
En afdeling, som arbejder med onboarding hvilket betyder, at du får et individuelt introduktionsforløb samt får tildelt 2 mentorer, som vil følge og støtte dig i dit oplæringsforløb både socialt og fagligt.
Herudover tilbyder vi:
- Et godt arbejdsmiljø, hvor tillid og nærvær i personalegruppen sættes i højsæde.
- En afdeling med et højt fagligt miljø, som skaber markante resultater, godt hjulpet på vej af de kliniske sygeplejespecialister.
- Et defineret kompetenceprogram til sikring af din karrievej.
- Faste ugentlige møder til praktisk information og faglig sparring.
- Fleksibel planlægning af fridage og ferie og mulighed for tre ugers samlet sommerferie, hvis du ønsker det
Vi ønsker os en kollega, som…
Kan lide at arbejde selvstændigt, struktureret og som er bevidst om sit ansvar overfor patienterne og kollegaerne.
Desuden ønsker vi at du:
- Har lyst til at sætte dit præg på sygeplejen til patienten med prostatakræft.
- Har interesse og flair for kommunikation med kræftpatienter og deres pårørende.
- Har lyst til at dygtiggøre dig og deltage i kurser og undervisning.
Praktiske oplysninger
Stillingen er en fast stilling på 30-32-37 timer/ugen fra den 1. november 2023 eller efter aftale.
Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt tilknyttet vores sengeafsnit, hvor du, som udgangspunkt, indgår i vagtarbejdet i weekender og på helligdage svarende til to vagter hver 6. uge. Du har selvfølgelig mulighed for at få indflydelse på, hvornår du ønsker dine vagter, og vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven.
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at besøge os helt uforpligtende. Ring i så fald til oversygeplejerske Helle Køppen på tlf.: 38689295
Ansøgningsfrist seneste 20. september 2023
Vi indkalder løbende til samtaler og er fleksible, så samtalen kan passe ind i din hverdag.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251461&DepartmentId=18473&MediaId=4720&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5904556