Herlev Hospital: Barselsvikariat: Jordemoder til spændende kombinationsstilling (kodning/ klinisk arbejde) på Herlev Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet



Er du jordemoder, og har du lyst til at arbejde med kodning og registrering af obstetriske ydelser, og samtidig bevare kontakten til det kliniske arbejde? Så har du chancen nu for at blive jordemoder med specialfunktion i Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler på Herlev Hospital.

Vi søger en jordemoder til et 11 måneders barselsvikariat i vores kodeteam 32-37 timer om ugen med ansættelse pr. 1. november 2023 eller efter aftale. Stillingen er ligeligt delt imellem kodning og klinisk arbejde i fødeområdet. Din arbejdsuge vil almindeligvis bestå af 2-3 kode-dage, øvrige vagter vil være blandede vagter, og du har arbejdsweekend hver 4. uge.

Om stillingen Som kodejordemoder i afdelingen varetager du en central funktion i forhold til kvalitetssikring af de obstetriske ydelses- og diagnosekoder på vores gravide og fødende. Via Sundhedsplatformen leverer vi således data til Landspatientregistret og Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler og muliggør dermed monitorering af den faglige kvalitet i afdelingen - og faglig udvikling lokalt, regionalt og på landsplan.

Vi søger derfor en jordemoder med særlig interesse og evner for registrering og dataindsamling. Samtidig vil du, sammen med de andre kodejordemødre, være en del af vores SP-team, der varetager undervisning af nyansatte, optimering af arbejdsgange med hensyn til dokumentationen samt information om SP-nyt til kollegerne.

Dit arbejde som kodejordemoder vil i praksis indebære gennemgang af journaler for gravide og fødende i Sundhedsplatformen med efterfølgende validering af registrerede diagnoser og ydelseskoder. Kodningen varetages i henhold til anbefalet kodevejledning fra DSOG, og afdelingens registreringspraksis. Du vil modtage en grundig introduktion til kodearbejdet samt oplæring og løbende sparring fra de 3 andre jordemødre i teamet.

Som jordemoder i fødeområdet har du mulighed for at arbejde på vores fødeklinik eller fødegang eller i vores graviditetsafsnit, herunder Gravidmodtagelsen og Sengeafsnit for Gravide. Vi tilrettelægger et personligt introduktionsprogram til dig, så du er 100 procent rustet til at udfylde din funktion som jordemoder. Programmet tilrettelægges efter dine kvalifikationer og kompetencer, og du vil i en opstartsperiode gå i følgevagt med en kollega.

Vi afholder tværfaglige fødegangskonferencer ugentligt, ’Take Five’ i alle vagtskifter og monofaglige ’Tea-Times’ et par gange om ugen, hvor vi taler om, hvad der fylder i afdelingen. I efteråret 2023 starter vi minigrupper op, hvor vi afholder personalemøder i faste grupper, dannet af jordemødre, du har weekendarbejde sammen med. Vi har løbende gruppe-supervision for jordemødre. Vi afholder årligt MUS med nærmeste leder.

Den profil vi søger:

  • Har autorisation som jordemoder og klinisk erfaring i minimum 2 år
  • Har flair for IT/ Sundhedsplatformen og er i besiddelse af et ægte nørde-gen.
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • Finder data interessante, og kan se værdien i gode valide data
  • Har kendskab til DSOG´s anbefalede obstetriske koder, SKS- browseren og DRG (er en fordel).


Omgivelser og afsnit I 2022 flyttede afdelingen til nye omgivelser i den nybyggede del af Herlev Hospital. De nye omgivelser skal opleves – men kort fortalt tilbyder vi lækre, lyse lokaler, sansefødestuer, enestuer med plads til partner på Sengeafsnit for Gravide og Barselsafsnittet m.m. På vores instagram-profil livetpaafoedeafdelingen_herlev kan du få et sneak peak på fødestuer, fødeklinik mv.

Herlev Hospital ligger 6 min. fra Herlev S-togsstation i cykelafstand, og der går flere busser lige til døren. Hvis du bor udenfor Sjælland, kan vi hjælpe dig med pendlerbolig tæt på hospitalet.

Du kan læse mere om vores afdeling på vores hjemmeside

Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og de regionale lønaftaler.

Du vil som udgangspunkt være ansat på 32-37 timer om ugen og din arbejdstilrettelæggelse vil være delt mellem blandede vagter på fødegangen, akutmodtagelsen for gravide med weekendarbejde hver 4. uge og vagter i kodefunktionen.

Stillingen er til besættelse pr. 1/11 2023 eller efter aftale.

Er din nysgerrighed vakt? Har du lyst til at høre mere er du meget velkommen til at kontakte:

Vicechefjordemoder Mette Olivia Larson på tlf. 2130 6008

Chefjordemoder Vibeke Spring Lafrenz på tlf. 2036 6903



Ansøgningsfrist: Fredag den 15. september 2023

Ansættelsessamtaler: Sidst i september 2023



Send os venligst din ansøgning og dit CV via linket.



Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251164&DepartmentId=18472&MediaId=4720&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893702

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet