Har du lyst til at have fri hver 6. uge!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sygeplejerske til Traumatologisk Sengeafsnit M1 med subspeciale i ortogeriatri, Bispebjerg Hospital

Har du lyst til god introduktion samt gode kollegaer? Så er vi stedet for dig!

Vi er et sengeafsnit med plads til 20 akutte patienter hhv. 10 traumatologiske og 10 ortogeriatriske. Tværfagligt samarbejde vægtes højt på afsnittet, hvilket er med til at give patienterne god behandling og pleje. Har du lyst til at styrke dine kompetencer indenfor det traumatologiske og det medicinske område, så er Afsnit M1 oplagt din kommende arbejdsplads.

Vi tilbyder:

  • To måneders introduktionsforløb udenfor normeringen
  • Et veltilrettelagt 1-årigt undervisningsforløb
  • Weekendarbejde hver 3. weekend
  • Friuge hver 6. uge efter weekendvagter á 12 timer
Om os
Vi er et afsnit, med god normering, hvor kvalitet og udvikling er i fokus. Vi er et team af dygtige, engagerede kollegaer, som er gode til at hjælpe hinanden. M1 er et oplagt afsnit for en nyuddannet sygeplejerske, da du her har en unik mulighed for at få den grundlæggende sygepleje indenfor kirurgi og medicin under huden. Det vil give dig nogle gode kompetencer, som kan anvendes indenfor store dele af sygeplejen. Vi vægter det gode arbejdsmiljø og trivsel for alle.

Tværfagligt team
Vi er en god blanding af ungt og mere erfarent personale, vi har et godt tværfagligt samarbejde med både geriatere, ortopædkirurger, fysio- og ergoterapeuter, skadestuen og er på landsplan kendt som pionerer indenfor ortogeriatri. Vores afsnit har skabt gode resultater, blandt andet indenfor behandling af hoftefrakturer. Der er et sygeplejefagligt samarbejde med sygeplejersker fra det udekørende hofteteam, udskrivningsansvarlig sygeplejerske og følge-hjem-sygeplejersker. Bispebjerg Hospital har derudover et netværk af udgående sygeplejersker med speciale indenfor hhv. lungemedicin, palliation og psykiatri.

Udvikling i afdelingen
Vi har de seneste år arbejdet fokuseret på projekter, der har til formål at optimere forløbet for patienter med hoftenær fraktur. Det udekørende hofteteam med to faste udekørende sygeplejersker og Hoftekaldet er startet op. Hoftekald kan sammenlignes med et traumekald, hvor sygeplejersken fra M1 går ned i skadestuen og modtager patienten sammen med skadestuesygeplejersken. Vi har ambitioner om at udvikle forskningsprojekter i afsnittet og har en forskningssygeplejerske ansat. Vi ønsker, at afsnittets ansatte får mulighed for at deltage i projekter på afdelingen.

Om dig
Du er tillidsskabende i din sygepleje og tilgang til patienter og pårørende. Du har et ønske om at dygtiggøre dig indenfor den grundlæggende og den specialiserede ortopædkirurgiske sygepleje.

Vi søger en sygeplejerske i skiftende vagter med weekendvagt hver tredje weekend. Stillingen er på 37 t./uge eller andet efter aftale. Du vil have 12 timers vagter hver 6. weekend (hver 2. arbejdsweekend) med efterfølgende friuge. Der er også mulighed for en fast stilling i enten aften- eller nattevagt eventuelt en kombination af begge.

Stillingen er ledig fra den 1. juli 2023 eller efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Søren Rugolo på telefon 38 63 52 57 eller assisterende afdelingssygeplejerske Laura Zangenberg på telefon 24 96 16 78 ligesom du er velkommen til at besøge os. Du kan desuden følge Ortopædkirurgisk Afdeling M på Instragram https://www.instagram.com/ortkir_m_bfh/


Ansøgningsfrist er den 16. juni 2023, der vil blive afholdt jobsamtaler løbende.







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249828&DepartmentId=18513&MediaId=4714&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843253

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet