BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en lærer, der forstår at kombinere stærke personlige egenskaber, såsom overblik, rummelighed og et roligt temperament, med solid faglig viden og erfaring, samt et menneske der tænker i muligheder, lyst og har interesse i at føre til afgangsprøve i 1 eller flere fag.
Gl. Hjortespringskole er Herlev Kommunes specialpædagogiske udviklingscenter og indeholder følgende elevkategorier fordelt på 4 afdelinger. Afdelingerne er beliggende på samme matrikel undtagen afdeling Kompetencen, der er beliggende i egne lokaler ca. 1 km fra Gl. Hjortespringskole.
Skolens afdelinger:
- Afdeling A
Elever med generelle indlæringsvanskeligheder. 0.-10. klasse
- Afdeling C
Elever med behov for vidtgående specialundervisning, ADHD-problematikker og autisme/Asberger problematik. 0.-9. klasse
- Skole-dagbehandlingstilbud Villaen
Elever med sociale/emotionelle vanskeligheder fra 6-13 år. Alternativ undervisning og behandlingstilbud
- Skole-dagbehandlingstilbud Kompetencen
Elever med sociale/emotionelle vanskeligheder fra 13-17 år. Et alternativt undervisnings- og behandlingstilbud
Gl. Hjortespring skole består af 160 elever og ca. 90 lærere og pædagoger, fysioterapeut samt ledelse, administration og en teknisk serviceafdeling. Kompetencen er en afdeling på skolen med 9 ansatte i et eller to selvstyrende teams med fleksibel planlægning. På Kompetencen er der pt. plads til 18 unge. Der afholdes jævnligt konferencer, teammøder, personalemøder og supervision. Der er et tæt samarbejde med en fast psykolog og det tætte forældresamarbejde vægtes højt.
Vi søger en dygtig lærer som trives i interaktionen med elever og gerne har erfaring med behandlingsarbejdet og specialundervisning. Vi er et tilbud, hvor man oftest går glad hjem og med en følelse af at have gjort en forskel i den enkelte unges hverdag. Vi er en arbejdsplads hvor der er plads til at afprøve og udforske nye pædagogiske tiltag for de unges bedste. Du skal i tæt samarbejde med det tværfaglige team, være en del af en hverdag, hvor der i en behandlingsmæssig kontekst er fokus på læring, udvikling og undervisning ud fra det enkelte barns behov.
Vi opfordrer alle, som har relevant uddannelse og interesse i behandlingsarbejdet, til at sende en ansøgning.
Vi ønsker
- du skal kunne arbejde relations orienteret
- du skal være imødekommende, rummelig og have overskud til at smile
- din tilgang skal være Low Arousal
- du skal have et kærligt og omsorgsfuldt børnesyn
- du skal kunne reflektere over egen praksis og kunne omstille sig selv ift. eleven
- se nye handlemuligheder i fastlåste systemer
- du skal kunne bevare roen og overblikket i konfliktsituationer
- være omstillingsparat ift. pressede situationer
- du skal kunne planlægge og forberede aktiviteter der skal rumme flere faglige og pædagogiske niveauer
- du skal have relevant faglig baggrund
- du er fagligt orienteret og kan arbejde dokumenterende eks. i form af statusskrivelser, behandlingsplaner mm
- ville være en fordel at du har matematik og/eller engelsk som linjefag
Vi tilbyder
- nogle dejlige og spændende unge
- en skole der ser muligheder frem for begrænsninger
- gode kollegaer
- god normering
- tæt team-samarbejde
- fleksibelt skema
- supervision
- tæt tværfagligt samarbejde med psykologer, talepædagoger, sagsbehandlere og fysioterapeut
- en meget aktiv personaleklub med mange arrangementer i løbet af året
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
For yderligere information
Nærmere oplysninger kan indhentes ved at kontakte skoleleder Kenneth Lind Winther 28 43 54 88 eller fagligleder på udskolingen/Kompetencen Charlotte Gaard 40 26 51 22.
Derudover er der mulighed for selv at søge oplysninger på www.herlev.dk eller www.glhjortespring.dk.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 5. december 2023 kl. 12.00. Det er en fast fuldtidsstilling med start pr. 1. januar 2024.
Ansættelsessamtaler
Der holdes ansættelsessamtaler fredag den 8. december 2023 fra kl. 11.00.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores ydelser også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Kommune, Krogestykket, 33, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945703