GDP specialist til Region Hovedstadens Apotek

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tror du på, at høj kvalitet kommer af gode og kvalitetsbevidste medarbejdere, god ledelse og et velfungerende kvalitetsstyrings-system? Brænder du for at arbejde med lægemiddelfaglige opgaver? Så brug et par minutter på at læse videre

Din arbejdsplads i logistikafdelingen på Region Hovedstadens Apotek er beliggende i Herlev med let adgang til offentlig transport.

Høj kvalitet af vores ydelser er en ledetråd i det daglige. For kontinuerligt at holde fokus på kvalitetsstyringen er dette arbejde knyttet til stillingen som GDP-kvalitetsansvarlig, hvor GDP står for God Distributions Praksis. Vores nuværende kollega skal udføre andre opgaver på Apoteket, og vi søger derfor en ny kollega, der får følgende hovedarbejdsområder:

  • Du er ansvarlig for det GDP-faglige område, inden for rammerne af Region Hovedstadens Apoteks kvalitetsstyringssystem, med reference til afdelingsledelsen i vores distributionsafdeling
  • Du er samarbejdspartner i det daglige arbejde mellem Logistik og Kvalitetsafdelingen og indgår tillige i Apotekets selvinspektionsgruppe
  • Som central person holder du fokus på efterlevelse af GDP-bekendtgørelsen, herunder sikring af vidensdeling f.eks. gennem undervisning
  • Du er sparringspartner og engageret projektdeltager/pro-jektansvarlig f.eks. i forhold til anskaffelse og kvalificering af udstyr og lokaler
  • Du er ansvarlig for, at løbende forbedringer sker indenfor rammerne af vores kvalitetsnormer
  • Du udarbejder og vedligeholder relevante instrukser/SOP’er for området. Du vil også udarbejde afvigelser, ændringssager og kvalificeringsdokumenter (f.eks. URS, protokoller og rapporter).
Om dig:

Du har en uddannelse som farmaceut, farmakonom eller lign. Du er fagligt bredt funderet, kan tænke i helheder, og du er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt. Du har modet til at udfordre og udvikle ”sådan har vi altid gjort”, samtidig med, at du går i dialog med dine kolleger både på tværs af afdelinger og faggrænser.

Du færdes hjemmevant i lovgivning, risikovurdering, SOP’er og kan omsætte det til praktisk drift. Du har forståelse for, at kvalitet i meget høj grad skabes af mennesker, der via motivation og dialog udvikles. Din erfaring, modenhed og en stor portion menneskekundskab hjælper dig til at navigere i en mangfoldig organisation, hvor ikke alle er ens, men hvor målet er det samme.

Om os

Region Hovedstadens Apotek leverer lægemidler og serviceydelser til hospitaler og psykiatri i Region Hovedstaden, ligesom vi leverer til en række eksterne kunder og det grønlandske og færøske sundhedsvæsen. Der er ansat ca. 700 medarbejdere på Apoteket.

Vores Logistikafdeling er omdrejningspunktet for Apotekets varestrøm, hvor vi hver dag leverer mere end 18.000 pakninger med medicin. Vi modtager og indlagrer varer fra Apotekets leverandører, samt modtager bestillinger, plukker og pakker og forsender medicin til vores kunder. I Logistikafdelingen er vi 75 medarbejdere, og vi er et fagligt dygtigt team bestående af akademikere, farmaceuter, farmakonomer og portører. Vi går til opgaverne med et stort professionelt engagement, men sætter pris på en uformel omgangstone og godt humør.

Hvad tilbyder vi:

  • En arbejdsplads, hvor der også er plads til at være menneske
  • En arbejdsplads, hvor der dokumenterbart er en god balance mellem arbejde og fritid
  • 37 timers arbejdsuge med fleksordning og betalt frokostpause. Desuden er der velindrettet motionsrum og mulighed for massage i arbejdstiden, samt en aktiv kunstforening.
  • Løn der modsvarer dine erfaringer og som i øvrigt står mål med stillingens krav. Hertil kommer en særdeles god pensionsordning
På Apoteket arbejder vi målrettet med Egetansvar. Det betyder, at både medarbejdere og ledere har et ansvar for, at hver dag bliver en god dag.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en fuldtidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. Ansættelse er 1. juni 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Flere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Mia Nimb Gemmer, på tlf. 44 57 77 80 eller Chef for Logistik, Viggo Nielsen, på tlf. 4457 7770.

Du kan læse mere om Apoteket på: http://www.apoteket-regionh.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 2. april 2024.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011734

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet