BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du nyuddannet eller brænder du bare for at gøre en forskel for udsatte unge? Så læs her.
Stillingen er tidsbegrænset til 31. december 2024 – med mulighed for forlængelse.
Vi har gode erfaringer med at ansætte nyuddannede pædagoger og ser en stor værdi i den dynamik det skaber i teamet, når der kommer friskt blod og pædagoger med mod på at erobre verden.
Gadeplansindsatsen i Københavns Kommune er en afgørende faktor i den tidlige og forebyggende indsats, hvor udsatte, kriminalitetstruede eller kriminelle unge målrettet støttes i overgangen til uddannelse og beskæftigelse samt i forhold til styrkelsen af kompetencer til at indgå aktivt som medborgere i det omgivende samfund.
Københavnerteamet er Socialforvaltningens bydækkende gadeplansindsats. Vi arbejder på tværs af hele byen og på forskellige tidspunkter af døgnet. Udover det generelle gadeplansarbejde har Københavnerteamet også et akutberedskab, et ressourceteam samt forskellige projekter, oftest rettet mod civilsamfundet.
Indsatsen er målrettet unge i alderen 13-25 år, som opholder sig meget på gaden med lidt eller ingen tilknytning til byens institutioner og tilbud. Det er unge i udsatte positioner ift. kriminalitet, misbrug og andre risikofaktorer. De mødes på udvalgte steder i byen, hvor de kan være utryghedsskabende eller uroskabende. Indsatsen tager udgangspunkt i forebyggelsestrekanten – med bl.a. LØFT som metode.
Vi søger 1 gadeplansmedarbejder til vores eksisterende gadeplansteam, som kan skabe kontakt og intervenere i grupper af unge, også dem som du ikke har kendskab til.
Vi ønsker ansøgere, der
- Er uddannet – evt. nyuddannet eller har erfaring i arbejde med målgruppen og socialpædagogisk arbejde
- Har erfaring med at skabe relationer til udsatte unge
- Er kontakt- og tillidsskabende og kan motivere til forandring
- Er engageret og har lyst til at tænke og handle alternativt
- Er psykisk robust, stabil og omstillingsparat
- Kan samarbejde og være brobygger til øvrige aktører i kommunen og kan vedligeholde netværket
- Ser styrken i at være en del af et team, en som vægter fællesskabet, og som meget gerne vil være med til at løfte i flok.
- Har en aktivitet/passion, man brænder for, inden for idræt/foreningsliv
- Kan arbejde primært aften, også fredag-lørdag, 1-2 gange om måneden
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med stort personligt og fagligt udviklings- og læringspotentiale
- Muligheden for at gøre en forskel og bidrage til at sikre målgruppens positive udvikling og trivsel på en lang række områder
- Engagerede og kompetente kollegaer
- Afvekslende og udfordrende opgaver
Socialforvaltningen har fokus på, hvad der virker i de forebyggende indsatser – derfor vil løbende effektmålinger også være en naturlig del af arbejdsområdet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er normeret til 37 timer om ugen.
Tiltrædelse den 15. august 2023 eller snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med lønfastsættelse efter reglerne om Ny Løn. Din ansættelse er betinget af, at du skal give samtykke til rekvirering af straffe- og børneattestattest fra Det Centrale Kriminalregister, jf.§22.
Kontakt
Ønskes yderligere information, kontakt gerne souschef Heidi Rokbøl Zwisler på 2686 4026 eller afdelingsleder Mesut Ay på 2199 6821 i tidsrummet 9:00-15:00.
Søg via linket senest mandag den 26. juni 2023
Samtaler forventes afholdt i uge 26.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192420&DepartmentId=21124&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845983