BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være med til at udvikle en helt ny indsats for voksne, børn og unge med astma i Københavns Kommune? Så er du måske vores nye kollega.
Vi står overfor at skulle etablere et sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til børn, unge og deres forældre i Center for Børn og Unges Sundhed – Kbh og til voksne i Center for KOL – Kbh. Vi har derfor brug for en fysioterapeut med erfaring indenfor astma- og lungefysioterapiområdet, som skal være med til at etablere og tilbyde astmaindsatsen på tværs af de to centre.
Center for Børn og Unges Sundhed – Kbh og Center for KOL – Kbh er begge en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Centrenes opgave er at tilbyde sundhedsfremmende og forebyggende indsatser til hver deres målgruppe.
Center for Børn og Unges Sundhed – Kbh tilbyder tværfaglige behandlingsforløb til børn og unge med svær overvægt og deres familier, sundhedstjek til unge i alderen 16-24 år, online temaoplæg til småbørnsfamilier m.m.
Center for KOL – Kbh tilbyder tværfaglige rehabiliteringsforløb til voksne med KOL, hvor borgeren får vejledning og inspiration til at leve et godt liv med KOL, herunder fokus på den mentale sundhed ved brug af naturen og ved at hjælpe borgeren over i tilbud i lokalforeninger.
Du vil få engagerede og dygtige kolleger, som bl.a. består af fysioterapeuter, sygeplejersker, sundhedsplejersker, diætister, socialrådgiver og udviklingskonsulenter. Vi lægger vægt på samarbejde og tværfaglighed, et godt arbejdsmiljø, faglig sparring, ansvarlighed og respekt – både i centrene, på tværs af enheder og i mødet med borgerne.
Her i 2023 har begge centre til opgave at etablere og tilbyde en helt ny indsats til voksne, børn og unge med astma, som almen praksis, hospitalsambulatorier og sundhedsplejen kan henvise til.
Om jobbet
Vi søger en fysioterapeut, som sammen med en sygeplejerske fra henholdsvis Center for KOL – Kbh og Center for Børn og Unges Sundhed – Kbh får til opgave at udvikle og implementere en astmaindsats for voksne, børn og unge i samarbejde med de to centres ledelse og øvrige medarbejdere.
Dine opgaver
- Bidrage med faglig viden om astma hos voksne, børn og unge, herunder forebyggelse, udredning og behandling
- Bidrage med viden om lungefysioterapi, compliance, inhalationsteknik mm.
- Bidrage til udvikling af astmaindsatsen
- Ansvarlig for borgerforløb, herunder samtaler og undervisning i konditionsforbedrende aktiviteter, bevægelse og leg
- Medvirke til kvalitetssikring og effektmåling af astmaindsatsen
- Være medansvarlig for løbende at optimere rekrutteringen af voksne, børn og unge til astmaindsatsen
Om dig
- Du er uddannet fysioterapeut og har flere års erfaring inden for astma- og lungefysioterapiområdet
- Du har erfaringer med at afholde samtaler og undervise
- Du har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med andre faggrupper på tværs af to centre
- Du finder energi i at indgå i udviklingsopgaver
- Du har overblik og evner at arbejde målrettet, systematisk og skabe resultater
- Du er vant til at arbejde både tværfagligt og selvstændigt og er god til at tage initiativer
Stillingen er på 35-37 timer ugentligt og til besættelse 1. august 2023. Du ansættes i og refererer til ledelsen i Center for KOL.
Arbejdstiden ligger overvejende om dagen på hverdage.
Vi tilbyder et selvstændigt og udfordrende job i et engageret miljø med alsidige opgaver, hvor du har gode muligheder for at dygtiggøre dig inden for arbejdet med både voksne, børn, unge og familier.
Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med en uformel omgangsform.
Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Er du interesseret?
Hvis du har yderligere spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte centerchef Anne-Katrine Hjetting på tlf. 40 25 80 77 eller seniorkonsulent Susanne Westergren på tlf.26300069
Du kan læse mere om de to centre på Center for KOL – Kbh | Københavns Kommune (kk.dk) og Center for Børn og Unges Sundhed – Kbh | Københavns Kommune (kk.dk)
Søg via linket senest tirsdag den 20. juni 2023
Vi afholder ansættelsessamtaler den 23. juni.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det.
Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192392&DepartmentId=22800&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845458