Fuldmægtig til tidsbegrænset stilling i Nattelivsudvalgets Sekretariat, Kultur- og Fritidsforvaltningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være med til at varetage og udvikle et attraktivt og levende restaurations- og natteliv i Københavns Kommune?

Som fuldmægtig på nattelivsområdet i Kultur- og Fritidsforvaltningen har du mulighed for at arbejde med politisk administration og forvaltning inden for et område, som berører en stor del af Københavns borgere. Nattelivsområdet er højaktuelt og fyldt med interessante politiske problemstillinger. Vi kan tilbyde en opgaveportefølje, der er forvaltningsmæssigt ambitiøs, og som giver indblik i arbejdet med nattelivsområdet både på et politisk niveau samt i praksis gennem implementering af konkrete indsatser.

Stillingen i Kultur- og Fritidsforvaltningen er forankret i Nattelivsudvalgets Sekretariat, som organisatorisk er placeret i Kontor for Kontrol, IT-sikkerhed og Bevillingsnævn under Center for Borgersevice og Myndighed. Stillingen er tidsbegrænset, men der vil være mulighed for forlængelse.

Om stillingen
Du vil komme til at arbejde med forskellige aspekter af kommunens indsats på nattelivsområdet for at sikre indfrielse af den politiske vision for Københavns natteliv. Mere konkret vil du tage del i sekretariatsbetjeningen af Københavns Nattelivsudvalg, herunder understøtte Nattelivsudvalgets konkrete opgaveløsning. Dette indebærer blandt andet iværksættelse og opfølgning på kommunens indsats med lokale indsatsgrupper. Indsatsgrupperne udgør lokale møder, hvor relevante aktører (beboere, brancher, myndigheder m.fl.) mødes for at finde lokale løsninger på lokale problemer i nattelivet.

Dine primære arbejdsopgaver er

  • udarbejdelse af formidlingsmateriale til borgerrepræsentationen samt forvaltningens borgmester og direktion, herunder mødeforberedelse, notater og beslutningsoplæg mv.
  • etablering og løbende drift af lokale indsatsgrupper
  • administration af Nattelivspuljen, herunder administration og opfølgning på tilskudsaftaler
  • projektstyring i forbindelse med store og små projekter i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og kommunens andre forvaltninger
  • udarbejdelse af undersøgelser og dokumentation af restaurations- og nattelivet
Der vil være mulighed for, at arbejdsopgaverne løbende tilpasses dine interesser og kompetencer.

Hvem er du?

  • du har interesse for politisk administration og forvaltning i almindelighed
  • du har en skarp pen og skriver klart, kort og konkret med øje for politisk formidling
  • du har en lang videregående uddannelse – gerne en kandidat med et samfundsrelateret sigte
  • du er indstillet på at arbejde med en alsidig opgaveportefølje bestående af både praktiske og fagligt udfordrende opgaver på en travl arbejdsplads, hvor vi ofte arbejder med korte deadlines
  • du er god til at samarbejde som en del af et team, men du kan også arbejde selvstændigt
Det foretrækkes, at du har erfaring fra tidligere arbejde i en politisk ledet organisation, men dette er ikke et krav – nyuddannede er velkomne til at søge.

Vi tilbyder

  • en opgaveportefølje, der er forvaltningsmæssigt ambitiøs, og som fordrer et stort udviklingspotentiale
  • et unikt indblik ind i et komplekst og interessant kommunalpolitisk område
  • mulighed for at præge egne opgaver alt efter erfaring og kompetencer
  • en arbejdsplads med fagligt engagerede kolleger
  • godt arbejdsklima med høj arbejdsglæde og kollegialt sammenhold
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid med løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse vil ske fra den 1. september 2023, og ansættelsen er tidsbegrænset til den 31. december 2023.

Vedhæft din ansøgning, dit CV og eventuelt øvrige relevante papirer i PDF-format.

Yderligere information
Du kan læse mere om Københavns Kommune og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Anne Kaster Schrøder på 2043 9423 eller kontorchef Peter Heiberg på 2527 4459.

Søg via linket senest onsdag den 28. juni 2023
På grund af sommerferie indkaldes der løbende til samtaler.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192771&DepartmentId=22568&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853767

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet