Fuldmægtig søges til vurdering af udenlandske uddannelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med borgernær sagsbehandling og et internationalt perspektiv? Har du sans for fremmedsprog og detaljer? Er du imødekommende og god til at kommunikere med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere? Så har vi en spændende stilling til dig.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser
I VUR har vi til opgave at vurdere og anerkende udenlandske uddannelseskvalifikationer med henblik på at understøtte at kompetencer anvendes bedst muligt på tværs af landegrænser. En vurdering af en udenlandsk uddannelse bruges fx til at søge arbejde eller optag på uddannelsesinstitutioner her i Danmark. Kontorets viden om udenlandske uddannelsessystemer bidrager samtidig til Uddannelses- og Forskningsministeriets øvrige opgaveløsning.

Som vores nye kollega får du et indgående kendskab til det danske samt udenlandske uddannelsessystemer, og du vil i den forbindelse bl.a. komme til at deltage i internationale samarbejder om anerkendelser af kvalifikationer. Du indgår i et velfungerende og dynamisk team af medarbejdere med forskellige internationale og uddannelsesmæssige baggrunde, der arbejder tæt sammen om de konkrete sager og udviklingen af kontorets arbejdsområder. Vi lægger samtidig vægt på et godt samarbejde med de danske uddannelsesinstitutioner og andre aktører og interessenter på området.

Er du vores nye kollega?
Du har en relevant akademisk uddannelse. Vi ser gerne, at du har godt kendskab til fremmedsprog, og det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejde på området. Du har desuden mod på et fagligt og personligt udfordrende job i et politisk miljø, hvor hverdagen er dynamisk og omskiftelig.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har gode analytiske evner
  • er effektiv og korrekt i din sagsbehandling
  • synes det er spændende at arbejde i et internationalt miljø
  • er lærenem og evner hurtigt at sætte dig ind i nye sagsområder
  • har gåpåmod og godt humør
  • er ansvarsbevidst, vedholdende og detaljeorienteret
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale og kan begå dig på andre fremmedsprog.
En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som fuldmægtig i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mikkel Buchter på telefonnummer 7231 8888 eller på e-mail mibu@ufm.dk.

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal modtage din ansøgning senest mandag den 14. august 2023.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Mellem 1. og 2. samtalerunde gennemføres personlighedstest. Samtalerne finder sted så hurtigt, som det er muligt.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige Adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Haraldsgade 53, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171160&DepartmentId=10342&MediaId=2687&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883866

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet