BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at lære om fotografering? Kan du se fordele ved en uddannelse, hvor du:
• Får lov til at udvikle dine færdigheder inden for visuel formidling
• Bliver en del af et dynamisk team, der alle elsker at fortælle historier gennem billeder
Så læs med her og se hvordan din kommende elevuddannelse ser ud.
Om os
Du bliver en del af Forsvarsakademiets kommunikationssektion. Vi består af en chef, en faglig leder, en journalist, en visuel journalist, (som også fungerer som læremester for elever) en videoelev, en fotoelev og en studentermedhjælper.
Vi formidler viden om Forsvarsakademiets uddannelser, kurser, konferencer, forskning og udvikling, og vi støtter ledelsen med udarbejdelse af præsentationer og taler. Vi har også ansvaret for Forsvarsakademiets interne og eksterne kommunikationsindsatser.
Vi synes selv, at vi har et godt, fagligt og udviklende arbejdsmiljø. Vi har et godt fællesskab med plads til forskelligheder, fejl og grin.
Om stillingen
Uddannelsen består af en teoretisk- og en praktisk del og varer ca. 4 år. Den teoretiske del foregår på en skole og den praktiske del foregår hos os.
Nedenfor har vi skitseret, hvad du som elev kommer til at lære at løse af forskelligartede opgaver.
• Producere stillbilleder. Både portrætter af medarbejdere, men også fotos til f.eks. markedsføring af arrangementer og vores uddannelser.
• Planlægge, gennemføre og redigere egne fotoproduktioner i forbindelse med, udnævnelser konferencer, seminar, portrætter, udgivelser af f.eks. bøger, militærparader og i forbindelse med militærøvelser.
• Tage fotos ved VIP besøg fra ind- og udlandet.
• Bidrage til udviklingen af kreative koncepter og visuelle strategier.
Det vil også være muligt at få et dronekompetencecertifikat, så du kan flyve med vores drone.
Om dig
Vi ønsker, at du har gennemført dit grundforløb på fotografuddannelsen og er klar til at gå i gang med praktiske del af din uddannelse.
Dit forløb hos os bliver en succes hvis du:
• Har lyst til at arbejde med visuel historiefortælling om Forsvarsakademiets uddannelser og forskning, men også kan løse daglige ad-hoc.
• Har kendskab til forskellige fototeknikker og komposition.
• Er ansvarlig og pålidelig og har god situationsfornemmelse og forståelse for de mange forskellige interessenter og hensyn, som du skal være opmærksom på i en politisk styret organisation.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for fagfotografer, helseassistenter samt laboratoriemestre ved Dansk Dekommissionering mv. i staten mellem Skatteministeriet og Serviceforbundet. Lønnen udgør 16.689,93 kr. pr. måned. Er du over 25 år, vil lønnen være 21.262,67 kr. pr. måned.
Er du nysgerrig?
Hvis du ikke har fået nok oplysninger her i annoncen, og har du spørgsmål afdelingen og opgaverne, må du endelig kontakte kommunikationschef Ronny Vossen på telefon 5142 4913.
Har du spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår. Her er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på 7281 9121.
Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.
Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist og proces:
• Vi har ansøgningsfrist den 1. juli 2023.
• Vi forventer at holde samtaler løbende.
• Derudover ønsker vi at tage imod dig den 12. september 2023 eller efter aftale.
OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling inden for de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Svanemøllens Kaserne, Ryvangs Allé 1, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183393&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839672