Vil du være med en del af et stort EU projekt indenfor strukturel forebyggelse af overvægt og samtidig være med til at videreudvikle og styrke forskningen indenfor ernæring, mad og måltider på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC)? Har du solid erfaring at håndtere og analysere store og komplekse datasæt?
Afdelingen for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfundet på SDCC søger en forsker til EU-projektet OBCT, samt til at indgå og videreudvikle vores forskningsmiljø særligt indenfor strukturel forebyggelse og mad og måltider. Du vil blive en del af Forskningsgruppen Borgere & Bæredygtige Byer
Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund
Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfundet er en afdeling på Steno Diabetes Center Copenhagen med en forskningsbaseret tilgang til udvikling af indsatser, der fremmer sundheden, forebygger udviklingen af forskellige kroniske sygdomme, og gør livet med kronisk sygdom lettere blandt borgere i Region Hovedstaden, Danmark og udlandet. Afdelingen samarbejder med andre afdelinger på Steno Diabetes Center Copenhagen, med de øvrige Steno-centre, og med en lang række offentlige, private, civile og akademiske aktører i Danmark og udlandet. Afdelingen består af ca. 80 medarbejdere organiseret i fem forskningsgrupper, samt en tværgående enhed med fokus på udvikling og policy, samt et sekretariat.
Forskningsgruppen Borgere & Bæredygtige Byer
Borgere & Bæredygtige Byer arbejder med at skabe gode, sunde og bæredygtige rammer, miljøer og fællesskaber for social, sundhedsfremmende og forebyggende udvikling i byer, boligområder og lokalsamfund i Danmark og udlandet. Vi arbejder gennem store, dynamiske partnerskaber, koalitioner og andre samarbejdsrelationer med partnere fra offentlige, civile, private og akademiske miljøer. Vi baserer vores indsatser på supersetting-tilgangen, community action research og realistisk evaluering. Vi udvikler langsigtede strategier og forskningsbaserede metoder til at implementere, evaluere, forankre og udbrede komplekse, flerstrengede og tværfaglige indsatser. Vi arbejder i fronten sammen med borgere og lokale aktører for at reducere ulighed, fremme sundhed og forebygge kroniske sygdomme. Vi bruger vores viden, erfaringer og stærke samarbejdsrelationer til at påvirke lokal, national og international politik, strategi og praksis i håbet om en mere bæredygtig, social, sundhedsfremmende og forebyggende udvikling af byer, boligområder og lokalsamfund.
EU projektet OBCT
OBCT står for Obesity: Biological, socioCultural, and environmental risk Trajectories og er et stort europæisk forskningsprojekt der tager udgangspunkt I, at de lokalsamfund, som vi bor i, påvirker vores risiko for overvægt. I projektet gennemføres en systematisk kortlægning af de komplekse årsager til overvægt herunder obesogene miljøer i Europa. Projektet skal dernæst skabe grundlag for at udvikle løsninger for, hvordan vi mere effektivt kan forebygge overvægt, særligt i udsatte boligområder. Herunder vil der være et særligt fokus på at udvikle nye redskaber, som skal understøtte at sundhedspolitikker og beslutninger bliver implementeret lokalt. OBCT gennemføres som et partnerskab mellem forskere i Holland, Storbritannien, Polen, Irland, Norge, Finland, Spanien og Danmark Læs mere her:. https://www.obct.nl/)
Arbejdsopgaver
Vi søger en forsker der skal være en del af forskergruppen i OBCT projektet. Her vil du skulle bidrage til kortlægning af fødevaremiljøer og rammerne for bl.a. fysisk aktivitet i forskellige lande i Europa. Derudover vil arbejdet bestå i at bidrage til at identificere politikker til forebyggelse af overvægt og udvikling af værktøjer til at sikre implementering af disse. Du kommer til at bidrage til en række reviews og forskningsartikler. Du vil desuden få en vigtig rolle i at bidrage til at udvikle og styrke vores forskning indenfor ernæring, mad og måltider samt strukturel forebyggelse. Du vil blive en del af Forskningsgruppen Borgere og Bæredygtige Byer, og vil her indgå i et tværfagligt team med bred faglig ekspertise indenfor forebyggelse og sundhedsfremme.
Din profil
- Du har en kandidatgrad indenfor human ernæring eller lignende.
- Du har en ph.d.-grad indenfor ernæring og folkesundhed.
- Du har en tydelig forskningsprofil og interesse indenfor strukturel forebyggelse og kost.
- Du har solid erfaring med at håndtere og analysere store data herunder geografiske data og register data. Du skal herunder være rutineret i at anvende geografiske informations systemer.
- Du er analytisk stærk og har solid erfaring med forskellige statistiske analyser.
- Du er struktureret i dit arbejde, forstår vigtigheden af at overholde deadlines og evner at have øje for detaljerne samt bevare overblikket.
- Du er engageret, har faglig og menneskelig modenhed og kan både arbejde selvstændigt og i et tæt samarbejde med andre, gerne med erfaring fra tværfaglige projekter eller partnerskaber.
- Du er god til at løse opgaver og kan håndtere uforudsete udfordringer i komplekse situationer.
- Du er god til at kommunikere, skabe relationer og interagere med forskelligartede borgergrupper og aktører, både mundtligt og skriftligt.
- Du finder dig godt tilpas med at formidle faglig viden ved offentlige arrangementer, samt i massemedier og på sociale medier.
- Du har en anerkendende og inkluderende tilgang til dine kollegaer og du er en teamplayer, der naturligt deler ud af din viden.
- Du mestrer dansk og engelsk i tale og skrift.
- Et tværfagligt og interdisciplinært arbejdsmiljø præget af passion, imødekommenhed, tillid og gensidig respekt.
- Engagerede, dygtige og ambitiøse kollegaer med bred faglig ekspertise indenfor forebyggelse og sundhedsfremme.
- Stor kontaktflade til forsknings- og udviklingsmiljøer i Danmark og udlandet, herunder stærke relationer til lokale, kommunale, regionale og nationale samarbejdspartnere.
Stillingen er en 3-årig stilling på 30 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende regional overenskomst og indplacering som forsker.
Ansøgning og yderligere oplysninger
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Din ansøgning skal indeholde:
- Motiveret ansøgning
- CV
- Dokumentation for akademiske grader
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Ulla Toft på ulla.toft@regionh.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0c47e3c6-6419-45c4-b2a9-3bfb6a0ee994