BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Familieteamet på Herlev Hospital søger en jordemoderfaglig forløbskoordinator til en fast stilling 37 timer om ugen pr. 1. marts 2024 eller efter aftale.
Vi søger en dygtig og dedikeret jordemoder, der har erfaring med gravide og barslende med psykisk sygdom og social belastning. En jordemoder med viden om sårbare og udsatte gravide, nyfødte og nybagte familier.
Som jordemoderfaglig forløbskoordinator vil du indgå i et tværfagligt team af kolleger med høje faglige kompetencer, stort engagement og fokus på samarbejde og tværfaglighed. Du vil medvirke til at styrke sammenhængen i patientforløbet ved at binde overgangene mellem graviditet og barsel sammen samt ved at styrke samarbejdet med psykiatrien og primærsektoren.
Dit arbejde vil bygge videre på et solidt tværfagligt fundament, som involverer både jordemødre, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, socialrådgiver og psykiatrisk sygeplejerske.
Vores Familieteam arbejder med fokus på forebyggelse og styrkelse af familien, så børn og forældre kan få en god start på familielivet. Høj faglig kvalitet og professionelt samarbejde er afgørende for at sikre, at der tages hånd om alle aspekter i forløbet, fra tidlig opsporing i graviditeten til familien udskrives.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Udførelse af klinisk arbejde med patientgruppen i jordemoderkonsultationen og på svangre- og barselsafsnittet med dagligt fokus på indlagte patienter.
- Medvirke til at sikre korrekt visitation til Familieteamet.
- Kompetenceudvikling af personalet og forankring i det kliniske arbejde
- Supervisere jordemødre og sygeplejersker, der varetager forløb for denne patientgruppe i jordemoderkonsultation og på svangre- og barselsafsnit.
- Samarbejde med teamets socialrådgiver, for at sikre relevante socialplaner og kontakter til sundhedspleje og forvaltning.
- Initiere udvikling og uddannelse indenfor området, herunder på svangre- og barselsafsnittet, med henblik på udvikling i relevante observationer og pleje af denne gruppe gravide og barslende kvinder.
- Afholdelse og koordinering af tværfaglige teammøder mellem Familieteamet og samarbejdspartnere i psykiatrien, samt netværks- og udskrivningsmøder.
Kvalifikationer. Vi søger en kollega, der har:
- Dansk autorisation som jordemoder.
- Minimum 5 års klinisk erfaring som jordemoder.
- Gerne relevant uddannelse i familiedannelse og perinatalt mentalt helbred.
- Gerne NBO-certificeret og erfaring med relations opbygning i samtale med og vejledning af de nybagte familier.
- Indgående kendskab til at arbejde med gravide og barslende med psykosociale udfordringer, samt med deres nærmeste pårørende. Erfaring med observation og pleje af denne patientgruppe (gerne dokumenteret).
- Fokus på medinddragelse af både personale og familier i beslutninger omkring forløbet.
- Kendskab og lyst til at arbejde med patientforløb på tværs af fag- og sektorgrænser.
- Gode evner til at undervise, supervisere og formidle.
- Lyst til at engagere sig og medvirke i den faglige udvikling af Familieteamet.
Personlige kompetencer. Vi søger en kollega der:
- Er tillidsvækkende, med høj mentaliserings evne både i forhold til patienter og kollegaer.
- Er venlig, rolig og lyttende.
- Har gode samarbejdsevner og er villig til at samarbejde med kolleger, for at finde de bedste løsninger.
- Er åben for feedback.
- Er udadvendt og imødekommende.
- Kan arbejde selvstændigt og have mange bolde i luften.
- Mulighed for, med udgangspunkt i et veletableret fundament, at være med til at påvirke teamets arbejde og indsats omkring gravide og barslende med psykosocial belastning og deres familier.
- Et godt og inspirerende arbejdsmiljø.
- Personlig og faglig udvikling.
- Tæt samarbejde og rige muligheder for sparring.
- En alsidig hverdag med spændende udfordringer og godt kollegaskab.
- Stor opbakning fra dine kolleger i teamet og basispersonalet.
Om afdelingen Herlev Gentofte Hospital varetager 25 % af regionens fødsler, hvilke svarer til cirka 5200 fødsler om året. I 2022 blev 731 gravide visiteret til afdelingens Familieteam.
I afdelingen arbejder vi målrettet med IPLS (Interprofessionel Læring og Samarbejde), hvor vi lærer med, af og om hinanden i et trygt læringsmiljø og hvor vi er et tværfagligt team, der inddrager patienter og pårørende i deres forløb hos os.
Vi har et velfungerende Familieteam, som følger og behandler gravide og barslende med forskellige former af psykisk sygdom og social belastning. Disse kvinder og deres partnere har et udvidet tilbud med hensyn til svangre- og barselsomsorg. De har bl.a. mulighed for henvisning til samtaleforløb med psykiatrisk sygeplejerske, samtale med socialrådgiver og forlænget barselsophold.
Familieteamet har tilknyttet 9 specialkonsultationer, der er placeret i jordemoderkonsultationerne på hhv. Herlev Hospital og Gentofte Hospital, og 3 speciallægeambulatorier i afdelingens Graviditetsklinik. Teamet samarbejder med Psykiatrien i Ballerup og de kommuner, der hører til hospitalets optageområde.
Barselsafsnittet har plads til 33 barselspatienter, og modtager kvinder efter komplicerede fødsler eller kejsersnit, førstegangsfødende med ukompliceret graviditets- og fødselsforløb og fødende med udvidet behov for omsorg. De barslende kvinder har tilbud om medindlagt ledsager.
Familieteamet samarbejder tæt med afdelingen for nyfødte og har mulighed for tværfaglig stuegang og udskrivelsessamtaler, når der er behov for dette.
Familieteamet har tværfaglig ledelse bestående af en vicechefjordemoder, en oversygeplejerske og en obstetrisk overlæge.
Ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer om ugen. Arbejdstiden er primært dagvagter på hverdage, en ugentlig jordemoderkonsultation og weekendarbejde på Barselsafsnittet hver 6. weekend (skiftende vagter).
Stillingen er til besættelse fra den 1. marts 2024 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Er din nysgerrighed vakt? Vi håber, at du finder ovenstående interessant og ser frem til at modtage din ansøgning.
Yderligere oplysninger og stillingsbeskrivelse kan indhentes hos:
- Oversygeplejerske Cathrine Trock Bräutigam anne.cathrine.trock.brautigam@regionh.dk og telefon 3868 9463
- Vicechefjordemoder Karina Blom karina.fischer.blom@regionh.dk og telefon 3868 9131/ mobil 2044 8449
Ansættelsessamtaler: Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 16. januar 2024 (uge 4) og torsdag den 25. januar 2024 (uge 5).
Ansættelse: 1. marts 2024.
Send venligst din ansøgning via linket.
Du kan læse mere om fødeområdet på vores hjemmeside eller du kan følge fødeområdets Instagram profil @livetpaafoedeafdelingen_herlev.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955562