Finanstilsynet søger jurist til vikariat til tilsynet med livsforsikringsselskaber

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig en central placering i det danske pensionssystem? Så har du nu chancen for et spændende job i Finanstilsynet.

Vi skal bruge en teoretisk velfunderet jurist til at bidrage til at forny reguleringen på området og koordinere forsikringsområdets deltagelse i internationalt arbejde i EIOPA.

Du vil få indsigt i en række aktuelle spændende forhold på tværs af sektoren og den regulering sek-toren er underlagt.

Vores hovedopgave er at varetage beskyttelsen af forsikringstagernes interesser. Det gør vi ved at føre tilsyn med de danske livsforsikringsselskaber. Vores tilsyn er overordnet set kendetegnet ved at være proaktivt med fokus på de væsentlige risikofaktorer og på holdbarheden af virksomhedernes forretningsmodeller.

Hvad forventer vi af dig?
Vi søger en fagligt stærk og engageret jurist til tilsynet med livsforsikringsselskaberne.

Vi forventer, at du bliver motiveret af at få et stort fagligt ansvar og dybt kendskab til den finansielle regulering. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med området, men det vigtigste er, at du har interesse for området.

Kan du sætte kryds ved følgende tre karaktertræk, er du et godt match til stillingen:

1. Du er grundig og ansvarsbevidst
Du arbejder struktureret med komplekse problemstillinger, og du lægger vægt på at opnå en faglig korrekt løsning.

2. Du er kvalitetsbevidst og struktureret
Du stræber altid efter at levere arbejde af høj kvalitet inden for de relevante tidsrammer og du sætter en ære i at arbejde struktureret.

3. Du er fleksibel og omstillingsparat
Du trives med at arbejde i et miljø med et højt aktivitetsniveau og forskelligartede opgaver, som til tider kan have korte tidsfrister.

Kandidater til jobbet er fx cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende.

Hvilke opgaver skal du især løse?
Som jurist i kontoret får du dyb indsigt i det komplekse regelgrundlag. Du kommer til at arbejde med at forny reguleringen, koordinere forsikringsområdets deltagelse i internationalt arbejde i EIOPA, samt foretage vurderinger i forhold til den gældende regulering.

Dine opgaver vil være varierede og de vil bestå af både sagsbehandling, udarbejdelse af juridiske notater om lovfortolkning. Du vil indgå i et team med tre andre jurister i kontoret og flere jurister i forsikringsområdet, som du kan sparre med om de juridiske problemstillinger.

Kontoret består af både jurister, økonomer og aktuarer, og du vil få engagerede kolleger, der er vant til at sparre med hinanden i et fagligt stærkt miljø. Din hverdag vil foregå i et hus, hvor der er et højt aktivitetsniveau, men også en uformel stemning og et godt arbejdsmiljø. Arbejdet indebærer en bred kontakt til tilsynets øvrige kontorer, de virksomheder, som er under tilsyn og andre relevante interes-senter, herunder det politiske system. Det er derfor en fordel, hvis du trives i en rolle, hvor der til tider er behov for at være opsøgende og at inddrage forskellige interessenter for at få afdækket og hånd-teret relevante problemstillinger.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Din ansættelse sker som et 12 måneders vikariat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC, og du vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet. Du vil blive indplaceret som fuldmægtig med mulighed for at forhandle tillæg alt efter din erfaring og kompetencer. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.

Finanstilsynet er en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor der er et højt aktivitetsniveau men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø. Hos os kommer du tæt på den finansielle sektor, arbejder med aktuelle og nærværende problemstillinger, og du vil opleve, at din indsats gør en forskel. Vi lægger vægt på, at du løbende får mulighed for både faglig og personlig udvikling. Derudover har vi en aktiv personaleforening, diverse sportsklubber, og i det hele taget prioriterer vi at have et godt socialt miljø på tværs af huset.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk eller via ”Søg-knappen i opslaget” senest onsdag den 28. juni. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser inkl. resultater og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til underdirektør Per Plougmand Bærtelsen på 33 55 83 45 eller vicekontorchef Jens Henrik Laursen på 33 55 83 98.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR Partner Carsten Andersen på 91 33 70 02.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

FINANSTILSYNET, Århusgade 110, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169914&DepartmentId=6207&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850869

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet