Vi søger en medarbejder i en fast stilling til håndtering af returvarer på Region Hovedstadens Apotek.
Vil du være med til at levere medicin til hospitalerne i Region Hovedstaden? Vi søger en medarbejder fra den 1. marts 2025 eller snarest muligt, til håndtering af returvarer i vores Transport og Væskelager Team på Marielundvej 25 i Herlev.
Region Hovedstadens Apotek indkøber og leverer medicin til hospitaler og psykiatrien i Region Hovedstaden. Transport og Væskelageret er en del af Apotekets Logistikafdeling. Vores primære arbejdsområder er at modtage og pakke væsker, pakke væskevogne og modtage returmedicin, samt returemballage. Arbejdet er fysisk krævende, idet vi plukker medicin fra et traditionelt reollager, og håndterer transportvogne manuelt. Vi har desuden ansvaret for Apotekets transportopgaver, herunder også kørsel med Apotekets akutvogn. Derudover er det vores opgave at afløse i logistikafdelingen på Rigshospitalet, hvor vi også pakker væskevogne.
Du skal indgå i et team med 15 portører – hvoraf I er 2 i Returafdelingen, som spiller en vigtig rolle i forhold til at bortskaffe returmedicin på en korrekt og bæredygtig måde, ligesom Apoteket anvender cirkulær transportemballage, som efter hjemkomst skal sorteres og rengøres inden næste rotation.
Dine arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil være, at:
- Modtage og sortere returmedicin
- Håndtere og rengøre retur emballage
- Hjælpe til i afdelingens øvrige funktioner
Arbejdet er selvstændigt, men du skal være god til at samarbejde, så vi i fællesskab når at få håndteret returemballagen og pakket medicin til de aftalte tidspunkter for levering.
Vi lægger desuden vægt på, at du er initiativrig, opsøgende og hver dag ønsker at bidrage til løsning af afdelingens mange opgaver
På Apoteket arbejder vi målrettet med eget ansvar. Dette betyder, at både medarbejdere og ledere har ansvar for, at hver dag bliver en god dag.
Vi tilbyder
- En grundig oplæring i et professionelt miljø.
- Søde og hjælpsomme kolleger.
- En glad og munter omgangstone med respekt for både individ og fællesskab.
- 37 timers arbejdsuge med begrænset flextidsordning (Normal arbejdstid i tidsrummet kl. 07.00 - 16.00) og weekend fri.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Hjort på tlf. 44 57 78 47 eller Aadelingsleder Niels Kjems Petersen på tlf. 44 57 77 48.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med FOA/3F.
Du kan læse mere om Apoteket her.
Ansøgningsprocedure
Vi skal have din ansøgning senest den 17. januar 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/635504b4-5e13-49a3-a5df-5b777097e340