Vi søger en farmaceut eller medicinalkemiker til vores stabilitetsteam, der varetager stabilitet på Apotekets store egenproduktion af registrerede og magistrelle lægemidler. Stabilitetsteamet er ansvarlig for Apotekets mange stabilitetsstudier og drift af klimafaciliteter. Arbejdsopgaverne omfatter udarbejdelse af stabilitetsprotokoller og -rapporter, godkendelse af analysedata, trendvurdering, OOS-behandling, indberetninger til Lægemiddelstyrelsen, holdbarhedsfastsættelse, ændringssager, afrapportering til PQR og produktdossier.
Som du kan se af ovenstående, er der mange forskellige opgaver i stabilitetsteamet. Der er derfor stor afveksling i opgaverne, og de giver alle sammen mening i forhold til at sikre, at patienterne behandles med gode og sikre lægemidler i hele holdbarhedsperioden.
Vi arbejder med holdbarhed af mange forskellige aktive lægemiddelstoffer (small molecules), der giver os stor erfaring med nedbrydning i et bredt udvalg af lægemiddelformer, som f.eks. injektions- og infusionsvæsker, tabletter og orale opløsninger. Det vil derfor også være kompetencer, som du kan bruge eller få mulighed for at tilegne dig, afhængig af de forudsætninger, du kommer med.
Vi er fire farmaceuter/lægemiddelkemikere i teamet i dag, og har desuden support fra to laboranter, især når vi starter nye studier op. Vi er et team med en venlig indstilling til hinanden, vi er begejstrede for det, vi laver, og vi bruger hinanden til sparring, når sagerne er komplekse.
Du vil blive en vigtig del af et aktivt produktionssite, hvor du vil få en bred kontaktflade til forskellige produktions- og supportafdelinger, kvalitetskontrollen, QP m.fl. Du bliver en del af afdelingen Stabilitet og Analyseudvikling, bestående af 12 kemikere, 4 laboranter og en afdelingsleder. Vi er en del af Kvalitetsafsnittet, og arbejder tæt sammen med vores kolleger i QC, QA og Råvare.
Vi søger dig, der har
- en uddannelse som cand. pharm. eller cand. scient. i medicinalkemi
- erfaring med stabilitetstestning og holdbarhedsfastsættelse af lægemidler
- erfaring med god dokumentationspraksis i et GMP-reguleret miljø
- erfaring med dokumentationsarbejde, herunder stabilitetsrapporter
- erfaring med kvalitetskontrol og lægemiddelproduktion
- evnen til at fordybe dig i detaljen
- evnen til at arbejde struktureret
Vi tilbyder
Du vil komme til at arbejde sammen med fagligt kompetente kolleger på landets største sygehus-apotek, i et job med stort fagligt indhold og udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver, som du selv er med til at præge.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse: 1-årigt barselsvikariat
Start: 1. oktober 2026 eller snarest muligt
Apoteket er en røgfri arbejdsplads.
Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.
Overenskomst:
Akademikere ansat i regioner m.v. - overenskomst 33.01.1
Stilling:
Farmaceut
Udover startlønnen kan du have:
- ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler
- ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde
- mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer
37 timer pr. uge
Vi har flexordning og er en arbejdsplads med god work-life balance.
Yderligere oplysninger:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte farmaceut Louise Wæver, 44577533 (til og med uge 32) eller medicinalkemiker Heidi Waenerlund Poulsen, 44577813 (fra og med uge 31).
Du kan læse mere om Apoteket her
Ansøgningsfristen er den 15. august. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34/35.
Ansøgning og CV skal sendes online via linket her på siden.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6b1d68b2-509f-4601-aaf1-9e404d906eda