BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at udbygge og vedligeholde elevatorområdet i Region Hovedstaden? Og har du samtidig flair for ledelse og det at lede andre? Så er du måske vores nye fagleder på området. Vi tilbyder
En spændende og udfordrende stilling, hvor du har mulighed for at bidrage til, at vi får udviklet en effektiv og rentabel drift af elevatorer på regionens matrikler. I Region Hovedstaden er vi ansvarlige for driften af 600 elevatorer. Vi tilbyder en stor grad af selvstændighed i din opgaveløsning, samt frihed til at planlægge din egen tid.
Som fagleder bliver du ansat i afdelingen DoT5 (Drift og Teknik 5). Vi er et tværgående team bestående af 5 fagledere, 3 fagspecialister & 45 teknikere og administrative medarbejdere. DoT5 er 1 ud af i alt 6 sektioner, som har det til fælles at varetage den indvendige og udvendige drift af bygninger samt tilsyn med teknisk udstyr og anlæg på Region Hovedstadens matrikler.
Du bliver en del af en velfungerende ledergruppe som har vidt forskellige kompetencer, som vi alle gør flittigt brug af. Der er altid en kollega der er klar til at hjælpe og spare. Socialt fungerer gruppen rigtig godt og der er altid højt humør og arbejdsglæde.
Du bliver leder for en velfungerende elevatorgruppe med én teamkoordinator og 14 elevatormontører, der løser opgaver rundt på regionens hospitaler. Din opgave er at sikre den daglige drift, opretholde diverse certificeringer samt være der for medarbejderne på distancen, som har brug for sparring og hjælp i deres opgaveløsning.
Fagleder med bredt teknisk ansvarsområde
Som fagleder for elevatorområdet, er det vigtigt, at du kan sætte dig ind i et komplekst teknisk område. Du skal løbende udvikle elevatorområdet. Området har i dag et højt service- og kvalitetsniveau. Vi er ISO-certificerede, og din ledelsesopgave er at sikre, at dette niveau opretholdes og udvikles. Det betyder, at du blandt andet skal:
- Have ansvaret for den overordnede driftsledelse af elevatorområdet i Region Hovedstaden
- Drive og udvikle et tværgående fagområde, hvor løsningsmodeller og kompetencer på tværs vil give et kvalitetsmæssigt og fagligt løft
- Kvalificere prioriteringsoplæg for tekniske og bygningsmæssige projekter i samarbejde med vores interne byggeorganisationer
- Videreføre arbejdet med systematisk at oprette regionens elevatorer til at imødekomme krav i AT´s bekendtgørelser samt sikre konverteringen af ISO-9001:2015 til ISO-9001:2017
- Sikre afdelingen bruger vores FM-system; Dalux.
- Sikre regionen får mere for pengene
Du trives med et højt tempo i hverdagen, og nyder at der ofte ikke er to dage, som ligner hinanden. Vi forventer, at du har en teknisk faglig uddannelse. Fx uddannelse som elevatormontør, El-uddannelse, maskinmester eller anden teknisk uddannelse.
Du er målrettet i din tilgang til opgaveløsningen. Du trives med alsidige opgaver, som kræver, at du er god til at omstille dig og kommunikere med forskellige medarbejdere og samarbejdspartnere.
Vi lægger vægt på, at du:
- er forandringsorienteret og nytænkende i din tilgang til ledelsesarbejdet og opgaver
- arbejder struktureret og evner at koordinere på tværs
- kan håndtere modstridende interesser og finder den gode løsning inden for rammerne
- har tidligere ledelseserfaring som du bringer i spil
- har kørekort
Center for Ejendomme (CEJ) er et koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.
I CEJ har vi et stærkt fagligt miljø med mulighed for personlig udvikling. Som leder i Region Hovedstaden kan du deltage i forskellige ledelsesudviklingsuddannelse alt efter erfaringsniveau og interesse.
Se denne korte video (2:36 min), hvor direktør Mogens Kornbo tager dig med rundt i Center for Ejendomme, og giver et indblik i vores kerneopgaver. Du kan også læse vores pjece: Vi er Center for Ejendomme.
Kontaktinformation og ansøgningsprocedure
Hvis stillingsopslaget har fanget din interesse, så ræk endelig ud til driftschef Hanne Bruun Rendsborg på mail: hanne.bruun.rendsborg@regionh.dk eller telefon 21 20 90 50. Jeg giver en kop kaffe på kontoret.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, og der indkaldes løbende til samtaler. Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
Drift og Teknik 5´s primære arbejdssted vil være på Frederiksberg Hospital og Herlev Hospital.
Ansøgningsfristen er den 31. januar 2024. Du søger stillingen ved at gå direkte til ansøgningsskemaet her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Center for Ejendomme, Stationsalleen, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964756