Ergoterapeut

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du ergoterapeut og trives du i en foranderlig hverdag med spændende og komplekse opgaver i specialerne for geriatri. Så er det dig vi leder efter.

Vi er et team af 3 fysio- og 2 ergoterapeuter, med høj trivsel, godt humør og stor indflydelse på egen hverdag og udviklingen i afdelingen.

Vi søger en kollega, som kan trives i en travl hverdag, hvor der indimellem skal improviseres og jævnligt justeres i planerne. Vores mål er en stabil drift med et højt fagligt niveau i udførsel af opgaverne. Derudover må det gerne være sjovt at gå på arbejde, så nærvær og trivsel har også en høj prioritet.

Det er en vigtig værdi i teamet både at kunne arbejde selvstændigt og samtidig være holdspiller. Vi lægger vægt på at have øje for hinanden og kunne tilbyde hjælp og sparring, når det er nødvendigt.

Du skal kunne tage ansvar for dine egne opgaver i forhold til planlægning og udførsel, og samtidig forventer vi, at du indgår aktivt i samarbejdet internt i teamet. Du skal også kunne se værdien i et konstruktivt tværfagligt fællesskab med fokus på at løse vores kerneopgave. 

Det er en fordel men ikke en nødvendighed, hvis du har kompetencer/interesse inden for genoptræning på dysfagi-området herunder kendskab til FOTT/MISA

Om jobbet

Opgaverne vil være:

  • Hjemmebesøg og hjemmetræning
  • Dysfagi
  • Vedligeholdende træning for beboerne på plejecentrene
  • Bestilling, justering og vurdering af hjælpemidler
  • Samarbejde med borger, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Vurdering af videre træningsbehov og evt. overdragelse af genoptræningsforløbet til kolleger
  • Vedligeholdende træning af borgerne i Aktivitetscenteret, Birkely og Lærken.
  • Medansvarlig for håndtering af uniformsbeklædningen 

Om os

Vi er et dygtigt og engageret team, der lægger vægt på at kunne tilbyde vores borgere et kompetent og meningsfuldt genoptræningsforløb. Vi har en arbejdsplads, hvor der er stor indflydelse på egen hverdag og den organisation, du arbejder i. Det betyder, at vi selv er ansvarlige for at planlægge og gennemføre den enkelte borgers forløb og har dermed også et ansvar for, at ressourcer og kompetencer udnyttes og fordeles fornuftigt og til gavn for borgerne. Der er derfor også gode muligheder for at deltage i udviklingen af opgaverne.

Vi har et stort fokus på social kapital og et godt psykisk arbejdsmiljø. Vi prioriterer tid og rum til dialog og sparring, både om faglige opgaver, men også om trivsel, prioritering, fordeling og planlægning af opgaver.

Lidt mere om afdelingen

Teamet på Lille Birkholm er forankret i Aktivitetscentret. Aktivitetscentret består af aktivitetstilbud til borgerne i kommunen, herunder træningsindsatstilbuddet som både udføres på matriklen, i borgerens eget hjem samt på kommunens 3 plejecentrene. Vi varetager sundhedsfremme og genoptræning efter Sundhedslovens §119 og §140 og Servicelovens §86.1 og §86.2

Det praktiske

Stillingen er til besættelse 1. april 2024 eller snarest derefter og er på 35 timer om ugen.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. 

Ansøgning og samtaler

Ansøgningsfristen er den 15. februar 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler uge 8. Indkaldes du til samtale sker det via mail.

Få mere at vide

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Heidi Maja Henriksen på telefon 20415740 eller på hk57076@herlev.dk

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Kommune, Sennepshaven, 2, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981763

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet