Erfarne og dynamiske socialarbejdere søges til Socialpsykiatriske Tilbud i Herlev

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en erfaren, progressiv og dynamisk socialarbejder, der søger en kreativ og spændende arbejdsplads?

Så er du måske vores nye kollega i et spændende socialpsykiatriske tilbud i Herlev!

Vi søger tre dedikerede socialarbejdere, der ønsker at være en del af vores tilbud til borgere med psykiske vanskeligheder. Vores tilbud er i konstant udvikling, og vi har brug for nye kollegaer, da en af vores medarbejder går på barsel og en anden søger nye udfordringer, samt at der er blevet oprettet en ny projektstilling, der skal arbejde med IPS -metoden. Denne projektstilling bliver varetaget af nuværende medarbejder i Socialpsykiatriske Tilbud. 

Vores tilbud er rettet mod både sårbare unge fra det attende år og voksne, der har behov for en recovery-orienteret og rehabiliterende indsats. 

Som socialarbejder i vores team vil du have ansvar for en bred vifte af opgaver inden for servicelovens § 85, § 82a, §82b, og §99, §104.

 

Vi tilbyder tre stillinger

  • Fast stilling på 37 timer 
  • Barselsvikariat på 37 timer 
  • Midlertidig ansættelse på 25 timer frem til den 31 februar 2027

Arbejdstiden er fordelt ud på alle ugens hverdage i dagtimerne. 

 

Vi har de seneste år udviklet nye og spændende tilbud som Mindfulnessforløb, Naturterapi, NADA, Yoga, Ungetilbud, Motionstilbud og Den Åbne Dør - en åben rådgivning. 

Vores tilbud er også i gang med at få et fælles metodegrundlag inden for den metakognitive metode.

Som vores nye kollega vil du indgå i vores Værested, som er et aktivitets- og samværstilbud, yde socialpædagogisk støtte til psykisk sårbare borgere i deres egen bolig, varetage råd og vejledning i vores rådgivningstilbud Den Åbne Dør. Samt facilitere relevante gruppeforløb og udføre opsøgende arbejde i forhold til isolerede psykisk sårbare borgere, der ikke formår at benytte allerede etablerede tilbud. Du vil også være ressourceperson og tovholder i forhold til jobcenter, psykiatrisk center, læger mv.

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse inden for socialpædagogik, socialrådgivning, ergoterapi eller anden social- og sundhedsfaglig baggrund. 

Det er også vigtigt, at du har praktisk erfaring med målgruppen, og at du har en god forståelse for, at det socialpædagogiske arbejde, tager udgangspunkt i den allerede definerede kerneopgave.

 

Profil 

Som person er du humoristisk anlagt, og god til at bidrage med faglige og kreative input. Vi lægger også vægt på, at du har erfaring med at arbejde i borgerens hjem, kan samarbejde godt både internt og eksternt, og er fleksibel og vedholdende i forhold til opgaveløsning. Derudover er du stærk i relationsdannelse og har erfaring med gruppebaserede forløb. 

Hvis du har kendskab til den metakognitive metode og LA2, er det et plus.

Vi værdsætter kreativitet og et godt humør, og vi leder efter en person med en progressiv tilgang og evnen til at arbejde ud fra en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang. Du har en systematisk og konstruktiv arbejdsform og lægger vægt på tydelighed i skrift og tale.

 

Som medarbejder hos os

Vi kan tilbyde dig en socialpsykiatri med høj faglighed og en bred vifte af tilbud i et udviklingsorienteret fagligt miljø. Du vil også have mulighed for supervision og gensidig kollegial sparring, høj grad af medindflydelse og tilrettelæggelse af eget arbejde samt et aktivt og spændende arbejdsfelt uden facitlister. Du vil have inspirerende kolleger og brede samarbejdsflader i en til tider uforudsigelig, men spændende hverdag. 

Vores tilbud ligger kun 5 minutters gang fra Herlev Station.

Vi lægger vægt på en uhøjtidelig omgangstone og humor, og vi tror på, at latter er en befrielse. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst, og lønnen aftales efter principperne om ny løn. Der indhentes straffeattest. 

Stillingerne ønskes besat seneste fra den 01. marts 2024.

 

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler

Ansøgningsfristen er den 23. januar 2024 og ansættelsessamtaler afholdes løbende, hvor der vil indgå en case i samtalen. 

 

For yderligere information

Hvis du vil have yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Leder af Socialpsykiatriske Tilbud Johan Sørensen på tlf. nr. 4452 6336 eller mobil 2925 3640. 

Læs mere om Socialpsykiatriske Tilbud på vores hjemmeside https://socialpsykiatrisketilbud-herlev.dk/.

 

 

 

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Herlev Kommune, Herlev Hovedgade, 145, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970399

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet