BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du flere års erfaring som systemadministrator i et enterprisemiljø? Brænder du for de gode løsninger, har du lyst til at arbejde i et stærkt og dynamisk miljø, og ikke mindst arbejde med mange forskellige teknologier i eget datacenter? Er du træt af at arbejde 50-70 timer om ugen og savner tid til fordybelse......Så er det nu du skal finde brillerne frem og læse mere herunder.
Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.
Tværgående område i Center for IT
I Center for IT anskaffer, forvalter og videreudvikler vi en række store kerne-fagsystemer for og i tæt samarbejde med vores interessenter. De største systemområder understøtter SU-udbetalingerne til de studerende, studieadministrationen på uddannelsesinstitutionerne og bevillingsadministration af forskningsmidler. Center for IT blev etableret i 2022 som del af Uddannelses- og Forskningsstyrelsens nye it-strategi, hvor vi gerne vil sætte større fokus på it-styring og -udvikling i fremtiden. Du bliver en del af et drift-team i centret på 11 medarbejdere, som varetager administrative opgaver indenfor porteføljestyring, økonomi, jura, sagsbehandling og drift. Centeret har ca. 85 dygtige og engagerede medarbejdere med kompetencer inden for bl.a. projektledelse, it-udvikling, support og leverandørstyring.
Om stillingen
Du kommer til at arbejde i Center for IT, som en del af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Vi løfter mange opgaver, lige fra in-house udvikling med ansvaret for en større egenudviklet systemportefølje til eksternt udviklede systemer i tæt samarbejde med vores forskellige eksterne udviklingsleverandører.
Systemerne dække et meget bredt område, lige fra SU-udbetalinger, studieadministrative systemer til tilskudsadministration.
Vores center har brug for en erfaren systemadministrator til drift af forskellige systemer. Et af dem bygger på MS Dynamics on prem med tilhørende MS SQL Database. Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte applikationsinstallation og -vedligehold, alm. systemadministration, udvikling af scripts, automatisering og deltage i den fortsatte modernisering af vores systemer. Desuden indebærer jobbet en del leverandørsamarbejde. Andre opgaver vil være at vedligeholde vores AD og sikre vores miljøer.
Du vil også skulle indgå i arbejdet med de øvrige systemer i vores systemportefølje.
Om Center for IT
Nøgleord for vores center er stor faglighed, en uformel omgangstone, tillid og tværgående samarbejde. Vi er ca. 85 engagerede medarbejdere i centret med forskellige uddannelser og baggrunde. I det daglige arbejder vi efter principperne for ITIL, og har et dagligt tæt samarbejde med vores forretninger omkring opgave- og projektløsning. Vores styrelse ligger tæt på metro og S-tog, og du har mulighed for flere hjemmearbejdsdage alt efter opgaveløsningen.
Du vil indgå i et team på 11 medarbejdere, som drifter mange forskellige systemer / applikationer på flere platforme som fx MS SQL og Oracle på Windows server og Redhat Linux.
Er du vores nye kollega?
Du har en solid baggrund som systemadministrator og har arbejdet med teknologier som:
- Active directory
- MS database
- Overvågning
- Automatisering
- Ansible
- Microsoft serverteknologier
- Citrix
- Netværksinfrastruktur
- Webservices
- Virtualisering / VMware
- Linux
Du er indstillet på at tilegne dig nye kompetencer i det daglige arbejde og via kurser. Du følger dine opgaver hele vejen, og tager ansvar for opgaveløsningen. Du er nysgerrig i forhold til teknik og har lyst til at hjælpe os med at udvikle vores arbejdsmetoder. Du bidrager til vidensdeling i teamet og på tværs af Centret og ønsker kontinuerligt at vokse sammen med os. Du søger aktivt sparring hos dine dygtige kollegaer, når behovet opstår. Du tager ansvar for dine og dit teams opgaver.
En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som IT-medarbejder efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Arbejds- og tjenestested er Haraldsgade 53, 2100 København Ø.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Morten Rasmussen på telefonnummer 7231 8294 eller på e-mail mort@ufm.dk.
Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest mandag den 1. august 2023 kl. 12.00.
Vi forventer at holde to samtalerunder i løbet af uge 33 og 34. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.
Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.
#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Uddannelses- og Forskningsministeriet, Haraldsgade 53, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170209&DepartmentId=9940&MediaId=2687&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858867